Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 1680. 12. Nov. Nr. 25.
De gotlorpske Kommissærer var under disse Forhold noget i Tvivl
om, hvorledes de skulde slille sig. Hertugen havde 22. Dec. udbedt sig
Joakim Ahlefeldts Betænkning om Spørgsmaalet angaaende Kontribu
lionsreslancerne. Ahlefeldl udtalte, at for Hertugens Retsstandpunkt var
det del bedste, at man prolesterede mod Kongens Fordringer som ulov
lige og lod ham seiv om at udpresse Restancerne af Hertugens llnder
saatter, men paa den anden Side var det stridende. mod Hertugens Høj
hed, at hans Undersaatter uden hans udlrykkelige Ordre forhandlede
med en fremmed Fyrste, og Hertugen kunde maaske ogsaa opnaa bedre
Betingelser end hans Undersaatter. Han mente derfor, at man skulde
forhandle med Kongen under fransk Mægling og se at opnaa en Ned
sæltelse af den Sum, der krævedes. Kun hvis Kongen slillede urimelige
Betingelser, kunde man lade ham seiv om at udpresse Restancerne 1.
Da Grev Reventlov den 31. Dec. meddelte Gottorperne, at han og
Støcken — M. Vibe kom ikke Ul at dellage i Konferencerne — som Kom
missærer skulde forhandle med dem, men kun om Likvidation, og spurgte
dem, om de var rede til at begynde Forhandlingen, svarede de derfor, at
den franske Ambassadør havde meddelt dem, at han havde Ordre til at være
Ul Stede ved Forhandlingeme, og herom ønskede de Kongens Resolution.
Reventlov lovede at forebringe Sagen for Kongen, men Gottorperne fik
stadig ingen Resolution. Martangis lovede dem at fastholde Kravet om
sin Mægling, men erklærede, at efter Ludvig XIVs Ordrer til Rébenac
og ham seiv kunde Hertugen ikke blive helt fri for at betale de reste
rende Kontributioner. J. Ahlefeldl og Wedderkop ønskede derfor Ordre
fra Hertugen om, hvor meget de maatle tilbyde. Da Martangis stadig
ikke fik noget Svar paa sit Tilbud om Mægling, spurgte de ham, om han
fandt det raadeligt, at de alene indlod sig paa Forhandling med de
kongelige Kommissærer og kun henviste de Punkter, hvorom man ikke
kunde blive enig, Ul hans Mægling. Martangis mente ikke, at det egent
lig var mod Kong Ludvig XIVs Hensigt, men han kunde dog hverken
raade fra eller Ul. De gotlorpske Kommissærer udtalte, at dei ikke kunde
nytte noget, at de henviste Ul fransk Mægling, del vilde straks blive af
slaaet. Martangis maatle seiv kræve at blive antaget som Mægler2.
Hertug Christian Albrecht meddelte derefter sine Kommissærer, at
han nok kunde gaa med Ul en Likvidation, men det maatle ikke være
en ensidig Likvidation af Kontributionsreslancerne. Hans Modfordringer
maatle ogsaa behandles. Suverænitetsdiplomet og de dertil hørende Akt
slykker maatte gives ham tilbage, og hans Ret til Halvdelen af de frem
tidige Kontributioner maatte anerkendes. Kommissærerne mente det dog
ikke raadeligt at drage disse Sporgsmaal ind under denne Forhandling.
1 Joakim Ahlefeldts Betænkning B7i2 1679 (Gott. Arch. Fase. 379. Her findes
ogsaa de i det følgende citerede Relationer fra og Ordrer (Kone.) til J. Ahlefeldt
og M. Wedderkop). 2 Rel. fra J. Ahlefeldt og Wedderkop 8/i, 6/i, ’% 1680.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
