Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 1681. 3./13. Jan. Nr. 26.
havde Ordre Ul i alt Fald ikke at afbryde Forhandlingerne, ind paa at
tåge Forslaget ad referendum. Det samme gjorde Plettenberg 1.
Kurfyrslen skrev ogsaa 18. April til Christian V og anmodede ham
indtrængende om at antage de foreslaaede Vilkaar, saa Venskabet mellem
ham og Biskoppen kunde blive genoprettet, hvilket under de nuværende
Konjunkturer vilde være heldigl for begge Parter og det almindelige Vel.
Han mindede ogsaa om de Tjenesler, som den afdøde Biskop havde gjort
Kongen, og hvis Venskabet genoprettedes, kunde Kongen haabe det samme
af den nuværende Biskop’*.
Christian V erklærede 30. April, at han, saasnart han fik de ostfrie
siske Kvarterpenge, vilde give Biskoppen en Diskretion paa en 10—12,000
Rdlr. Hvis Kurfgrsten og Plettenberg ikke mente, at det var nok,maalte
D.Ahlefeldt gradvis gaa til 20,000 Rdlr. Han maatte dog ikke meddele
Kurfgrsten eller dennes Raader noget herom eller overlevere Kurfgrsten
Kongens Svar, hvori der henvistes til, at Kongen havde givet Ahlefeldt
Ordre Ul at meddele Kurfgrsten sin Resolution, for han havde Sikkerhed
for, al Biskoppen af Munster ogsaa anlog Kurfgrstens Forslag. Ahlefeldt
fik tillige Bemgndigelse til, som han havde foreslaael, at love baade Plet
tenberg og de brandenborgske Subdelegerede en Diskretion, hvis Sagen
gik i Orden 2.
Fra Biskoppen af Munster indleb der kort efler Meddelelse om, at
denne ogsaa havde antaget Kurfgrstens Forslag, men dog stillet den Be
tingelse, at han, da han ikke fuldstændig kunde gaa fra sit Løfte til
Stænderne i Ostfriesland om Garanti mod Fordringer fra anden Side,
skulde have Lov tii at anvende sine bona officia til Gunst for Stænderne
baade hos Kejseren og hos Kongen. Da Ahlefeldt ikke uden nærmere
Ordre turde gaa ind herpaa, holdt han foreløbig Kongens Resolution til
bage, men mente, da han havde en personlig Audiens hos Kurfyrslen i
Potsdam, ikke at kunne undgaa at levere Kurfgrsten Kongens Skrivelse til
denne. Han erklærede, ai Kongen var villig til al acceptere Kurfgrstens
Forslag, men den af Bispen slillede Belingelse kunde han ikke, uden
nærmere Ordre af Kongen, gaa ind paa. Der viste sig ogsaa nogen
Uoverensstemmelse angaaende Tidspunktet for Belalingen af Diskretionen
Ul Biskoppen, idet Plettenberg, slottet af de brandenborgske Subdelege
rede, mente, at den burde belales uafhængig af Belalingen af de ostfrie
siske Kvarterpenge, da den ikke havde noget at gøre med disse, men
gaves af Hensgn til, at en Del af de munsterske Tropper var forblevne
i Danmark. Da Forhandlingerne var Uge ved at gaa i Stykker i Anled
ning af Bispens Krav om at maatte anvende sine bona officia for Stæn
derne i Ostfriesland, foreslog Kurfgrsten tilsidst, at begge Parter skulde
1 Rel. fra D. Ahlefeldt l8/4 1680 (Brandenborg B). 2 Kurf. Fr. Vilh
t. Chr. IV 18U 1680 (Brandenborg A 1). 8 Chr. Vt. Kurf. Fr. Vilh. S0 U
1680, t. D. Ahlefeldt 3% 1680 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
