Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 26. 1681. 3./13. Jan. 499
lægge Afgørelsen af den Sag i hans Haand, hvilket Ahlefeldl og Pletten
berg gik ind paa. Kurfyrsten opsatte derefter en Passus om dette Punkt
som Ahlefeldt antog sub spe rati. Den tød: i>Und wollen Ihre Furstl
Gn. zu Paderborn and Minister sich solcher sachen nicht weiters als per
amicabilia officia el intercessiones bey Ihr. Keys. Mat. und Kon. Mat an
nehmen noch sich derer auf andere art als wie itzt gedacht theilhaftiq
machen<\
Christian V havde ikke været tilbøjelig til al gaa ind paa at give
Biskoppen af Munster Ret W at anvende sine bona officia hos ham og
Kejseren. Det var efter hans Mening urimeligl, da han opgav saa mange
retmæssige Fordringer og desuden skulde give Biskoppen en Diskretion
og det vilde ogsaa kun styrke Stænderne i Ostfriesland i deres Modstand
mod at betale Kvarterpengene og kunne give Kejseren Anledning til at
fatte ubehagelige Resolutioner. Med Hensyn til Diskretionen til Biskoppen
havde han ikke noget imod, at den straks toges af de ostfriesiske Kvar
terpenge*. Da Ahlefeldt meddelte de brandenborgske Subdelegerede og
Plettenberg Kongens Resolution, lovede Plellenberg ganske vist at referere
den hjem, men han betvivlede stærkt, at Biskoppen vilde gaa ind paa at
opgwe sit Krav om al maatte gore venskabelige Forestillinger hos Kejse
ren og Kongen, da Bispen maatte gore noget for at holde sit Løfte til
Stænderne, seiv om det ogsaa kun var tilsyneladende. De brandenborgske
Subdelegerede gjorde opmærksom paa, at der jo ikke var Tale om en
Rel til Intervenlion, men kun til al gøre venskabelige Forestillinger, som
dog ikke kunde skade rel meget, og de mente nok, at Kongen ved al an
tage den af Kurfyrsten foreslaaede Passus kunde hjælpe Biskoppen over
Vanskeligheden. Ahlefeldl foreslog at udelade Intercessionen til Kejseren
hvortil Plettenberg svarede, al Biskoppen gerne vilde imødekomme Kon
gen, men han maatte ogsaa redde sin egen Ære, og det kunde han ikke
gøre, hvis Intercessionen til Kejseren udelodes. Plettenberg foreslog da
at man skulde udelade den hele Passus, men det mente Ahlefeldt ikke
uden nærmere Ordre at kunne gaa ind paa, da Bispen saa fik frie Hæn
der til at intervenere og intercedere. Man overvejede ogsaa andre Udveje-
Man kunde udsætte Spørgsmaalet om de ostfriesiske Kvarterpenge til
senere Forhandling og slutte om de andre Punkter. Kurfyrsten kunde
ogsaa snarest ved Kejserhojfei udvirke en Resolution om, at Stænderne
skulde betale de 50,000 Rdlr. til Kongen, uanset at de allerede havde be
talt til Biskoppen, og Biskoppen derefter være fri for sin Garanti til
1 n e
nnnn’nt 9°dt kaad* *** mt med at sliPPe med «< betale
de 50,000 Rdlr. til Kongen foruden det, som de allerede havde betalt til
Munster. Endelig kunde Kongen tvinge Stænderne til at betale ved at
opbrmge nogle ostfriesiske Skibe; saa fik Bispen ikke Anledning til at
1 Rel. fra D. Ahlefeldt 10/3, «/e> »/s i 680 (Brandenborg B). 2 Chr V
t. D. Ahlefeldt 25/s, 29/ 5 1680 (Geh. Reg.).
32*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
