Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 1681. 10. Febr. Nr. 27.
ligvis vilde blive indviklet. Paa Danmark kunde man efter hans Mening
absolat ikke stole. Hvis man ikke vilde staa alene, maatle man derfor
sege Tilslutning til Sømagterne, og der kunde her kun være Tale om
Nederlandene, da man ikke kunde bygge noget paa England. Da det
ogsaa var ham seiv, der havde sluttet Fredstraktaten og Handelslrak
taten med Nederlandene, havde han ganske naturlig en personlig Inter
esse i, at de blev ralificerede. Hans Politik i den følgende Tid kom der
for til at gaa ud paa at bane Vejen for en Forbindelse med Nederlan
dene, eventuelt senere med Kejseren, uden dog al afbryde Forhandlin
gerne med Frankrig. Da det af Frankrig i Sept. 1680 overgivne Udkast
til en Alliance var komrnet til Sverrig, holdtes der i den førsle Uge af
Oktober en Række Konferencer, hvorunder Bengt Oxenstierna blandt an
det tog Ordet for at ratificere Traktalerne med Nederlandene og søge
Tilslutning til Sømagterne, samtidig med at man ogsaa erklærede sig
villig til at slutte en saadan Alliance med Frankrig, som ikke drog Sver
rig ind i farlige Forviklinger 1. Man blev i Raadet lilsidst enig om at
anbefale en Ralifikalion af Traktaterne med Nederlandene, dog saaledes,
at det udlrgkkelig skulde fastslaas, al seiv om Nederlandene skulde lige
stilles med de mest begunstigede Nationer, skulde de dog ikke være be
reiligede til al nydc de Fordele, som var indrømmet Danmark ved Trak
taterne i Lund. Denne Tilføjelse havde Kong Karl XI bestemt forlangt.
Den 19. Oki. fik Rigsskatmester Sten Bjelke og Hofkansler F.J. Om
sted Ordre til at meddele de danske Gesandler Jens Juel og Mogens Skeel,
at Karl XI, da det gik saa langsamt med Forhandlingerne med Frankrig,
ansaa det for raadeligt, al Danmark og Sverrig ogsaa viste Venskab mod
andre, og derfor havde besluttet at ratificere Handelstraktaten med Ne
derlandene, dog med visse Restriktioner. Man vilde kræve Veilgeltel af
skaffet og pointere, at Nederlandene som mestbegunsliget Nation alligevel
ikke kunde faa de Fordele, der var indrømmet Danmark. Karl XI øn
skede derfor, at Christian V vilde give sin Gesandt i Haag Ordre til sam
men med den svenske Gesandt at kræve Veilgeltel afskaffet. De danske
Gesandter nøjedes foreløbig med at svare, at denne Meddelelse kom dem
aldeles uventet, da Johan Gyllenstierna stadig havde erklæret, at Han
delstraktaten ikke vilde blive ratificeret. Senere krævede de Ratifikationen
udsat, indtil de kunde faa Christian V underrettel derom, da den i Virke
ligheden var el Brud paa Traktaterne med Danmark, der tydelig nok
bestemte, at en saadan Sag skulde afgøres i Fællesskab. Reelt vilde den
nederlandske Handelstraklal ogsaa skade Danmarks og Sverrigs Handel
i Østersøen og var derfor i Strid med Princippet i den dansk-svenske
Alliance*. Ien Audiens kort efter hos Karl XI anmodede Jens Juel om
1 Fåhræus, Om foråndringen af Sveriges allianssystem 1680—82 S. 18 30.
Samme, Sverige och Danmark 1680—82 I. 38 f. 2 Rel. fra J. Juel og
Skeel 27ior 27io 1680. Fåhræus I. 41 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
