Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 27. 1681. 10. Febr. 513
at faa de med Nederlandene sluttede Traktater meddelt, for at man bedre
kunde demme om Sagen, og i alt Fald Ratifikaiionen opsat, indtil Neder
lænderne i Virkeligheden havde ophævel >Veilgeltet’-. Karl XI erklær-ede,
at han paa ingen Maade vilde gore noget, som var i Strid med Trak
taterne i Lund, og i en ny Konference erklærede de svenske Kommissæ
rer, at Kong Karl XI i sin Ratifikation udtrykkelig vilde undtage alt,
hvad der stred mod Traktaterne med Danmark, og kun paa den Betin
gelse vilde ralifwere. Efter at have gennemgaaet de dem tilstillede Trak
tater gjorde Jens Juel og Mogens Skeel opmærksom paa, at en Række
Artikler stred mod Traktaterne i Lund, navnlig var Stadfæsielsen af Trak
taten 1645 mellem Sverrig og Nederlandene, der var reltet mod Dan
mark, et Brud paa disse. I et Rigsraadsmøde 29. Okt. i Anledning af
de danske Gesandlers Indvendinger mod Ratifikaiionen gjorde Bengt
Oxenslierna gældende, at de danske Indvendinger mod Traktaten var
ubeføjede, da Danmark seiv havde en lignende Alliance med General
slaterne. Man kunde desuden give Danmark en Deklaration om, at Ra
tifikaiionen af Handelstraktalen ikke skulde være til Skade for Traktaten
i Lund 1.
Christian V blev ikke mindre overrasket end Gesandterne ved
Karl XPs Beslutning om at ralifwere Handelstraktalen med Nederlan
dene. Jens Juel og Skeel fik Ordre til al forestille Karl XI og hans Mi
nistre det uheldige Indtryk, som Ratifikaiionen vilde gore i Frankrig,
hvor man nu virkelig syntes at ville fremme Alliancens Afslutning; den
kunde maaske vælte det hele. Nåar det viste sig, at Frankrig ikke ’vilde
bevilge antagelige Betingelser, var det ogsaa tidsnok at træffe andre For
holdsregler. Ratifikaiionen kunde desuden let fore til Opløsning af det
nøje Forbund med Danmark. Danmark havde fra sidste Krig forskel-
Fordringer paa Nederlandene. Hvis der, hvad let kunde ske, opstod
Strid mellem Danmark og Nederlandene herom, kunde det nemt føre til
Misforslaaelse og Mistillid mellem de nordiske Kongen Del var derfor
det bedsle, al man holdt sig til det i Lund fastsatte, at alle ny Forbund
skulde sluttes efter fælles Raadslagning og opnaaet Enighed. ’De skulde
særlig forestille Kongen og hans Ministre, at Konfirmalionen af Trak
taterne 164-0 og 1645 mellem Sverrig og Nederlandene, der var direkte
rettede mod Danmark, var i bestemt Modstrid med Traktaterne i Lund,
og her hjalp ingen Restriklioner. Den danske Gesandt i Haag Simon de
Petkum fik ogsaa Ordre til at forestille Prins Vilhelm af Oranien og Stor
penswnær Fagel, at en Fornyelse af de mod Danmark rettede Traktater
af 1640 og 1645 under de foreliggende Forhold let kunde vække Mislro
mellem Danmark og Nederlandene".
De danske Gesandlers Indvendinger mod Ratifikaiionen af Trak
1 Rel. fra J. Juel og M. Skeel 27io, so/io 1680. Fåhræus I. 42 f. 2 Chr. V
t. J. Juel og M. Skeel 30/io, >/n 1680; t. S. Petkum 6/u 1680 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
