Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 28. 1682. 31. Jan. 529
Buchwaldt kom 21. Okt. tilbage til Berlin og havde straks en Kon
ference med Frederik v. Jena, hvem han gjorde bekendt med Indholdet
af Udkasiet. Jena erklærede dog, at han ikke kunde svare noget, før
han fik Udkastet skriftligt. Da Buchwaldt efter sine Ordrer ikke kunde
give det, segte han foreløbig at trække Tiden ad ved at tale om Strass
burg og det Forslag, som den nederlandske Gesandt i København havde
stillet. Med Hensyn til Strassburg udtalte Jena, at Kurfyrsten ogsaa var
meget belænkelig og fandt, at Byens Overgivelse til Frankrig var meget
skadelig for Riget, men at han ikke godt kunde udtale sig, før Kejseren
havde erklæret sig om, hvad han vilde gøre. Angaaende det nederlandske
Alliancetilbud oplyste han, at el lignende Tilbud var gjort Kurfyrstens
Gesandt i Haag, men Kurfyrsten vilde først se Overenskomsten mellem
Nederlandene og Sverrig, før han erklærede sig. Jena, der hørte til det
mod Frankrig mindre velsindede Parti ved det brandenborgske Hof
spurgte fortroligt Buchwaldt, om Christian V vilde finde sig i, al Frank
rig overalt spillede Mester. Buchwaldt svarede forsigtigl, at det laa ikke
i Danmarks Interesse, at Frankrig blev altfor mægligl, men andre Hag
ler som Kejseren, Nederlandene og Spanien var mere interesserede og
nærmere til at gøre noget. Kurfyrsten seiv udtalte sig ret mistrøstigt.
Han var meget altereret over Efterretningen om Strassbargs Overgivelse
til Frankrig, men mente ikke, at der var Udsigt til, at nogen vilde gøre
noget. Kurprins Frederik var derimod stærkt stemt for en kraftig’ Op
træden mod Frankrig. Den var efter hans Mening ogsaa mulig, hvis
Danmark, Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg sluttede sig sammen og
fik Støtte af Riget og Kejseren \
Buchwaldt, der havde skrevet til Storkansler Frederik Ahlefeldt, at
han næppe vilde kunne komme videre i Forhandlingerne, hvis han ikke
fik Tilladelse til at overgive et skriftligt Udkast, fik 22. Okt. Tilladelse
dertil. Forbundets Varighed skulde sættes til en 8—10 Aar. Hvis Kur
fyrsten fremdeles skulde holde paa at ville stille Hjælp Ul Sos, skulde
Buchwaldt dertil sige, at det let kunde vække Anstød hos andre Magter.
Hjælp med en mindre Styrke vilde heller ingen Nytte være HF’. I Ber
lin havde man dog i Øjeblikket ingen Hast med Forhandlingen, da man
gerne vilde se Tiden lidt an endnu. Man var her fremdeles ikke riglig
sikker paa, til hvilken Side man vilde slutte sig. Kurfyrsten seiv var,
om end med en Del Betænkelighed, stemt for vedblivende al slutte sig Ul
Frankrig, Kurprinsen derimod, som ovenfor nævnt, afgjort for at træde
kraftigt op mod Frankrigs Udvidelseslyster. Stemningen blandt Kurfyr
stens Raader var ogsaa stærkt delt. Gehejmeraad Frans Meinders oq
den særdeles indflydelsesrige Gehejmesekrelær Paul Fuchs var stemt for
Rel. fra Buchwaldt 23/io, 25/io 1681 (Brandenborg B). 2 Buchwaldt
t. Fr. Ahlefeldt ls/io 1681 (Brandenborg B). Chr. Vt. Buchwaldt 22/io 1681
(Geh. Beg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
