Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530 1682. 31. Jan. Nr. 28.
Tilslutning til Frankrig, medens den gamle og meget belroede Frederik
v. Jena og flere andre af Kurfyrstens Raader var stemt for Tilslutning til
Kejseren. Man var en Tid i Berlin rei opskræmt ved Rygter om, at
Frankrig ogsaa havde Planer for mod Koln, men den franske Gesandt
Grev Rébenac forsikrede højtideligl, at der ikke var nogetsomhelst om
del. Kurfyrsten følte sig dog ikke helt beroliget derved og lod Rébenac
vide, at Frankrig ogsaa tidligere havde givet ham Løfter med Hensyn
til Strassburg, men ikke holdt dem, og Jena og Meinders fik Ordre til
overfor Rébenac at udtale Kurfyrstens Forundring over, at Ludvig XIV
trods de Beviser paa Venskab mod Frankrig, som Kurfyrsten havde givet,
ikke fortroligl i Forvejen havde givet ham nogensomhelst Meddelelse
om sine Planer mod Strassburg, saa Kurfyrsten først af Gazelterne erfarede
noget derom. Da Buchwaldt, der nærmest var franskfjendtlig, til Kurfyr
sten udtalte, at hvis man ikke i Tide modsatte sig Frankrig, vilde dette
Land snart blive saa mægtigt, at ingen kunde modstaa det, hvilket ogsaa
kunde komme til at gaa ud over Kurfyrsten, indrommede denne delte,
men han kunde umuligt være den første, der erklærede sig mod Frank
rig. Hvis de, der var mere interesserede, vilde erklære sig, skulde han
ogsaa nok vide, hvad han skulde gøre. Han nærede dog ikke store For
haabninger i saa Henseende. Kejseren var fuldstændig optagei af Stri
dighederne i Ungarn, og paa England kunde man siet ikke regne. Karl II
var i Virkeligheden enig med Ludvig XIV og vilde bedrage alle 1 .
Imidlertid fik man i Berlin Vished for, at der, som der i nogen Tid
havde gaaet Rygter om, virkelig den 30. Sept. i Haag var sluttet en Trak
tat, den saakaldte Associalionstraktat, mellem Sverrig og Nederlandene.
Grev Rébenac udtalte straks sin Glæde derover til Buchwaldt. Det var
efler hans Mening den fordelagiigste Efterrehiing for Danmark, da det
nu kunde belragte sig som lost fra alle Løfter til Sverrig. Kurfyrsten
mente dog, at man fremdeles skulde give sig god Tid. Man vilde nn
sikkert blive søgt af begge Parter og kunde saa opnaa bedre Beiingelser.
Jena havde stillel Buchwaldt en Konference i Udsigt med ham og Mein
ders, men da denne stadig ikke blev til noget, mente Buchwaldt, at man
ikke skulde vise større Iver end Brandenborg, og ansøgte derfor om at
maatle rejse til Omslaget 2.
Nåar Kurfyrsten havde ment, at Danmark og Brandenborg, efter
al Associaiionstrakiaten var bleven bekendt, ivrigt vilde blive søgt af begge
Parter, viste det sig hurtigl at være rigtigt. Baade Kejseren og Neder
landene havde allerede i længere Tid med stor Iver søgt at vinde Dan
mark og Brandenborg. Nu tog ogsaa Frankrig de i nogen Tid næslen
helt afbrudle Allianceforhandlinger op. Martangis i København og Ré
benac i Berlin fik 24-. Nov./4. Dec. Instruks om ai indlede Forhandlinger
1 Rel. fra Buchwaldt Vu, 7n, 6/n 1681 (Brandenborg B). Urk. u. Actenst.
XIX. 417. H. Prutz, Aus des grossen Kurf. letzten Jahren. S. 353 f. 2 Rel.
fra Buchwaldt 8/u, 27n 1681 (Brandenborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
