Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 1682. 15. Marts. Nr. 29.
seren. Han maalte dog gaa meget forsigtigl frem baade hjemme og ude.
Kong Karl XI var vel gaaet ud af Krigen i en ret bitter Stemning mod
Frankrig, hvilken ikke blev mindre ved Frankrigs Reanioner efter Freden
i Nimwegen. Disse kom endog til at berøre Karl XI personlig, da Lud
vig XIV såtte sig i Besiddelse af Karl XI’s Stamland Zweibrucken, der
kort efter gik over til Karl XI, som et Dependens af Bispedømmet Ver
dun. Men paa den anden Side var Karl XI heller ikke meget venlig
stemt mod Nederlænderne, hvis Fordringer om Handelsbegunstigeiser
han fandt ret utaalelige. Nåar det lykkedes Oxenstierna at faa Karl XI
Hl ai gaa med til en Forbindelse med Nederlandene, skyldtes det væsent
lig, at han fik overbevist Karl XI om, at det var den bedsie Vej til al
bevare Freden. Nederlandene var paa Grand af deres Handelsinteresser
en fredelskende Stat, medens en Forbindelse med Frankrig let paa Grund
af Frankrigs Reunioner kunde føre Sverrig ind i en ny Krig. Ved de
Forhandlinger, der i Begyndelsen af Okt., efter Ankomsten af del franske
Allianceudkasl til Stockholm, førtes i Raadet om Sverrigs Udenrigspoli
tik, lykkedes del Oxenstierna at vinde Raadet for en Tilnærmelse til Ne
derlandene og som første Led i denne faa det til at lilraade Ratifikalion
af de med Nederlandene i Nimwegen sluttede Traklater, dog saaledes at
Nederlandene ikke skulde være berettigede til at nyde de Handelsfordele,
som var indrømmet Danmark i Lund. Dette sidsle havde Karl XI, der
endnu holdt bestemt fast ved Alliancen med Danmark, forlangt indsat
af Hensyn Hl delte Land. Del var dog ikke Oxenstiernas Mening der
med at opgive Forhandlingerne om Alliancen med Frankrig. Maaske
har han virkelig ment, al en saadan paa en eller anden Maade kunde
forenes med Alliancen med Nederlandene, men seiv om det ikke var Til
fældet, vilde det være altfor farligt at afbryde Forhandlingerne med
Frankrig, førend man var naaet til en Forstaaelse med Nederlandene.
Det vedtoges derfor, at man skulde fortsætte Forhandlingerne med Frank
rig og erklære sig villig til en Ålliance, der ikke drog Sverrig ind i kri
gerske Forviklinger, men det var rigtignok Oxenstiernas Mening at lade
disse Forhandlinger gaa saa langsomt, som det var muligi uden at vække
altfor stor Mistanke hos Frankrig og Danmark, og ikke slutte nogel, før
end man saa, hvorledes det gik med Tilnærmelsen til Nederlandene 1.
Man gav sig derfor i Sverrig god Tid med Forhandlingen med de
danske Ministre om de fra Frankrig sendte Udkast. Karl XI udtalle
straks til Juel og Skeet, at den i begge Udkast indeholdte Forpligtelse til
at garantere de Retligheder, som Frankrig maatte have i Kraft af Freden
i Nimwegen, var meget betænkelig. Det samme mente Christian V, og
hans Gesandler fik derfor Ordre til at overveie dette Spørgsmaal nøje
med Karl XI og hans Raadgivere og tillige foreslille dem det betænke
lige i, at der var overgivel uensartede Udkast. Efter den med Gyllen
1 Fåhræus, Om foråndringen etc. S. 17—31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
