Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
553
Nr. 29. 1682. 15. Marts.
stierna trufne Overenskomst kunde begge Parter nok forhandle å part
med Frankrig og varetage sine særlige Interesser, men det skulde ske
efter fælles Raadslagning. Huis man ikke fra først af handlede i Fælles
skab, kunde det let komme Ul en Adskillelse, i alt Fald burde man handle
ens i Spørgsmaalet om selve Engagementet og Subsidierne, hvilke sidste
man maaite holde paa at faa ogsaa i Fredstid, da Forbundet ellers ikke
var særlig nyttigt hverken for Danmark eller Sverrig. Ambassadørerne
i Frankrig burde derfor endnu en Gang have Ordre til at handle i For
ening. Nåar man i København holdt saa stærkt paa fælles Forhandling,
var det ogsaa, fordi man i Virkeligheden stadig mistænkte Sverrig for
at drive separate Forhandlinger i Paris, hvilken Mistanke bestgrkedes
ved, at Høg indbereltede hjem, at Bjelke til ham havde sagt, at han alle
rede havde faaet Ordre til at overgive et Kontraprojekt. Jens Juel og
Skeel fik Ordre til at skaffe sig Underretning om, hvorvidt dette forholdt
sig rigtigt 1.
Den begyndende Mistro og Misstemning mellem Danmark og Sver
rig fik ny Næring, da man i Sverrig netop i de samme Dage meddelte
Juel og Skeel, at Karl XI havde besluttet al ratificere Traktaterne med
Nederlandene, da Forhandlingerne med Frankrig gik saa langsomt. Juel
og Skeel fik Ordre til at forestille Karl XI og hans Ministre, at da Frank
rig netop nu havde overgivel Udkast til Alliancen, kunde man rimeligvis
snart faa Ludvig XIVs egenilige Mening at vide. Hvis del viste sig, at
Frankrig ikke vilde bevilge antagelige Betingelser, var det tidsnok at
trceffe andre Forholdsregler. Ratifikation nu var i Modslrid med tid
ligere Løfter og vilde vække slor Mistanke og maaske ødelægge hele For
handlingen. Martangis indbereltede, at Danmark nu ikke mere vilde
føle sig saa bunden til Sverrig som tidligere, og at Mistilliden mellem de
to Riger stadig blev større og større, saa Alliancen mellem dem næppe
kunde opretholdes, hvis ikke Frankrig befæstede den ved en Traktat med
dem. Hvis Ludvig XIV havde Interesse i at skilte dem ad, kunde det
ogsaa let lade sig gøre, og Frankrig kunde saa slutte Alliance med det
af dem, som passede Frankrig bedst. Just Høg i Paris fik da ogsaa Or
dre til i dybeste Fortrolighed at meddele Ludvig XIV Sverrigs Hensigl
og sondere, om han desuaglet vilde slutte Alliance med Sverrig. Han
skulde dog fortsætte Forhandlingerne om Alliancen i Paris i Forening
med den svenske Ambassadør ligesom hidtil, men vise sig noget mere
tilbageholdende med Hensyn til Kongens partikulære Sager, indtil man
saa, hvorledes det gik med Ralifikationen af Traktaterne med Neder
landene 2.
Juels og Skeels Remonstrationer førte til, al man i Stockholm ind
1 Chr. Vt. J. Høg 12/io 1680; t. J. Juel og Skeel 12/io. 16/io, 19/,0 1680
(Geh. Reg.). 2 Chr. Vt. Juel og Skeel 3%o 1680; t. J. Høg 30/I0 , a/u 1680
(Geh. Reg.). Martangis t. Ludv. XIV Vu, Via, 24/is 1680.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
