Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 1682. 15. Marts. Nr. 29.
Alliance. Høg skulde i Fortrolighed meddele Kongen af Frankrig off
hans Ministre dette og spørge dem, om man ikke burde rette en Hen
vendelse til Kurfyrsten. Christian V vilde ogsaa gerne vide, om Frankrig
vilde slutte med Danmark, Sverrig og Kurfyrsten eller med Danmark og
Kurfyrsten alene 1.
Hverken Kurfyrst Frederik Vilhelm eller Kong Christian V havde
dog ved deres Meddelelser til hinanden været helt opriglige. Kurfyrsten
havde omhyggelig skjult, at han i Virkeligheden allerede havde en Trak
tat med Frankrig, hvorved han havde paataget sig visse Forpligtelser, og
stod i intim Forhandling med den franske Gesandt i Berlin Grev Rébe
nac om Afslulningen af en ny Traktat, der knyltede ham endnu nær
mere til Frankrig, hvilken Forhandling allerede var ret vidt fremskreden’2.
Christian V havde paa sin Side heller ikke givet Kurfyrsten Oplysning
om sii virkelige Forhold til Sverrig eller om de Forhandlinger, som han
i Forening med delte Land havde ført med Frankrig om Afslulningen
af en Alliance. Der var i København ikke antydet noget om, at Sverrig
skulde med i den paalænkle Alliance mellem Frankrig, Danmark og
Brandenborg. Man havde vistnok haabet, at Efterreiningen om, at Sver
rig vilde ratiflcere Traktaterne med Nederlandene, skulde bevirke, al
Frankrig foreslog Sverrig udelukket, men det syntes ikke at skulle blive
Tilfældet. Da Høg meddelte Croissy, ai Sverrig havde besluttet at ratifl
cere Traktaterne med Nederlandene, svarede denne kun, at da de franske
Gesandter i Nimwegen havde hafi en væsentlig Andel i Afslulningen af
disse Trakiater, kunde Frankrig nu ikke godt udtale sig mod Ratifika
tionen. Ien Audiens senere hos Ludvig XIV seiv udtalle denne Ul Høg,
at han længe havde mærket, at Svenskerne have »Kvinier«- i Hovedet, men
det maatte han finde sig i. Han ønskede stadig, at der kunde komme
en Alliance i Stand mellem ham og begge de nordiske Magter,og venlede
nu kun paa Svar paa de af ham overgivne Udkast. Paa Høgs Forestil
linger om, at Danmark for sin egen Sikkerheds Skyld ikke behøvede at
holde nogen Rustning, men maatte gøre det for at kunne hjcelpe Frank
rig, som kunde blive udsat for Angreb fra mange Sider, og derfor billig
vis burde have noget til Gengæld — Høg talte her om Elblolden, Bispe
dømmet Lybæk, Danmarks Fordringer hos Spanien og Nederlandene osv.
— gav Ludvig XIV dog intet Svar. Man lod fra fransk Side ikke utyde
lig forståa, at man egentlig ikke rigtig troede paa, at del var Alvor fra
Danmarks og Sverrigs Side med Alliancen, da der stadig intet Svar kom,
og Høg skrev hjem, at medmindre han fik Tilladelse Ul at overgive et
formeligt Kontraprojekl, kom han ikke videre, særlig da man i Frankrig
var altfor stor Ul al lade sig mærke med, at man behøvede nogen z.
I Danmark havde man i Midten af December fra Juel og Skeel i
Stockholm faaet tilsendt et af den svenske Regering opsat Udkast til Alli
1 Geh. Reg. 2 Se herom H. Prutz, Aus des grossen Kurfiirsten letzten
Jahren S. 230—36, 347 ff. s Rel. fra Høg V», 10/is, 27i2 1680 (Frankrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
