Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557
Nr. 29. 1682. 15. Marts.
ancen med Frankrig med nogle Bemærkn inger dertil fra svensk Side.
Den svenske Diplomat Johan Lillieroot vilde blive sendt til Paris med
del og lægge Vejen over København for at konferere med den danske
Regering. Man var i København dog ikke tilfreds med dette Udkast, da
det var holdt i for almindelige Udtryk, og vilde derfor først afvenle
Lillieroots Ankomsl, der, som den til København fra Stockholm tilbage
vendte Jens Juel forsikrede, vilde finde Sted om nogle faa Dage, og For
handlingen med ham, før man gav Høg nærmere Ordrer 1. Men man
skiftede snart efter Mening og beslatlede sig Ul seiv at fremkomme
med et Kontraprojeki. I dette indeholdies foruden Bestemmelser om, al
ingen af Parterne maalie indgaa Traktater med andre Magter, som kunde
stride mod denne Traktat, at de skulde oplage hinanden i senere Trak
tater med andre Magter, at de ikke maatte beskytte hinandens Rebeller
og Forbrgdere og ikke gde hinandens Fjender, hvis disse optraadte som
Angribere, nogensomhelst Hjælp (Art. 1 -5), en almindelig Beslemmelse
om, at de vilde oprelholde Ro og Fred i den kristne Verden og særlig i
det tyske Rige og imødegaa alle Krænkelser deraf (Art. 6), og detaljerede
Bestemmelser om den Hjælp, de skulde yde hinanden, hvis nogen af dem
angrebes i sine Lande eller sine forskellige Retligheder (Art. 1—10). J
Tilfælde af Angreb skulde den angrebne, inden 3 Maaneder efter Medde
lelsen herom, hjælpes med 16,000 Manet og 20 Skibe, hvis det blev nød
vendigt, og ingen af Parteme maatte slutte Vaabenstilsland eller Fred,
før den angrebne havde faaet fald Satisfaktion. Hvis en af Parteme,
enten paa Grund af Afslanden eller fordi han ikke kunde faa Gennem
march for sine Tropper, ikke kunde sende Hjælpen, skulde han gore en
Diversion i Angriberens Land. Hvis Danmark blev angrebet paa Grund
af denne Traktat og hellere vilde have Penge end Hjælpen, skulde Frank
rig aarlig, saalænge Krigen varede, betale Danmark 1,346,524- Dir. for
Landhjælpen og 673,688 Dir. for Skibene. Der maatte ikke udstedes
Kaperbreve, men ellers skulde der være fri Handel undtagen til de for
budie Havne (Ari. 11). Alliancen skulde vare i 10 Aar. I sekrete Ar
tikler forpligtede Frankrig sig til aarlig i Fredstid at betale Danmark
4-00,000 Rdlr., for at det kunde holde en stærk Hær og Flaade, og til i
Tilfælde af Krig aarlig al betale Danmark 1,400,000 Dir., dog skulde
saa de 400,000 Rdlr. i Fredstid falde bort.
Dette Udkast sendtes til Mogens Skeet i Stockholm-, for at han, dog
uden at overgive Afskrift af det, kunde drøfte Indholdet af det med den
svenske Regering, og tillige Ul Høg i Paris. Denne skulde dog foreløbig
ikke overlevere det, men kun benytte sig af det i sine Samtaler med Lud
vig XIV og Croissy for al sondere dem angaaende de vigtigste Punkter
deri, særlig Hjælpens Størrelse og Subsidierne i Krigs- og Fredstid. Kon
1 Chr. Vt. Høg 21/i2, 25/i2 1680 (Geh. Reg.).
s7i2 1680 (Geh. Reg.).
2 Chr. V t. M. Skeel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
