Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
567
Nr. 29. 1682. 15. Marts.
Meddelelsen til de Danske om det særlige Forbund, indlil man var bleuen
helt enig om delte. Man gik na 7. Juni til at drøfte de lo Udkast. De
fleste Artikler i det almindelige Udkast blev godkendt af Croissy, som dog
ikke vilde høre Tale om nogen Hjælp til Søs, der var ganske unødvendig,
da Sverrig nu havde Danmark til Ven. De svenske Minislre holdl paa,
al den sidste Krig netop havde vist, at Hjælp til Søs var meget nød
vendig for Sverrig. Med Hensyn til Subsidierne i Krigstid erklærede
Croissy ligesom til Høg, at Frankrig vilde give 300,000 Rdlr. aarlig for
8000 Md. og W0,000 Rdlr. for 10,000 Md.’ Ved Udkasiet til det særlige
Forbund gjorde Croissy Vanskelighed ved Bestemmelsen om, at begge
Konlrahenler skulde beskytte Stænderne i det lyske Rige mod dem, der
vilde angribe dem i deres Rettigheder, en Bestemmelse, der naturligvis
var retlet mod Frankrig. Bjelke og Lillieroot erklærede derefter, at de
maalle indhente nærmere Ordrer. I en ny Ordre 6. Juli faslholdt Karl
XI i alt væsentligt sil Udkast og erklærede sig utilfreds med de af Frank
rig tilbudte Subsidier. Bjelke og Lillieroot fik Ordre til at gaa frem efter
Aftale med den danske Ambassadør, men samtidig se sig vel for i For
handlingen med Frankrig. Forhandlingen fortsattes, men kom i Virke
ligheden ikke af Stedet 1.
Grunden til, at Sverrig nu lod Forhandlingerne med Frankrig
gaa saa godi som helt i Staa, var dog ikke alene Misfornøjelse med
de franske Tilbud og Vrede over Frankrigs Sekvestration af Zweibrucken,
men nok saa meget, at de Forhandlinger, som det siden April i al Hem
melighed havde ført med Nederlandene om en nærmere Alliance. nu
nærmede sig deres Afslutning. Forslaget hertil var oprindelig udgaaet
fra Nederlandene, men Karl XI havde straks erklæret sig villig til at
forhandle herom. Trods Aftalerne i Lund gav Sverrig ikke Danmark
nogen Meddelelse om det nederlandske Forslag, ja den svenske Gesandt i
Haag Gyldenstolpe fik endog Ordre til at holde Forhandlingen absolut
hemmelig for den derværende danske Gesandt.
Den 30. Sepl. underskreves Traktaten, den saakaldte Associations
iraktat, der skulde gælde i 20 Aar og blev Begyndelsen til den store
Alliance mod Ludvig XIV. For ikke. at vække altfor stor Vrede hos Frank
rig og muligvis faa andre Stater Ul at tiltræde den, affatledes den dog i
mere almindelige Udtryk, end Sverrig oprindelig havde ønsket’2 .
Ogsaa Danmark søgte Generalstaierne paa samme Tid at vinde.
Forholdet mellem disse og Danmark havde siden Nederlandenes Freds
slutning 1678 med Frankrig været rel køligt. Del blev ikke bedre ved, at
Nederlandene trods idelige Henvendelser fra dansk Side ikke gjorde Mine
til at betale Danmark de Subsidier, som de skyldte fra Krigens Tid, og
endmindre den Sum, som de skyldte efter den franske Arbitragedom i
Se nærmere om disse Forhandlinger Fåhræus, Om foråndringen etc. S
74—97. 2 Se nærmere Fåhræus, Om foråndringen etc. S. 47 — 73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
