Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568 1682. 15. Marts. Nr. 29.
1671. I Maj 1681 ndlalte Raadspensionær Fagel pludselig lii den danske
Gesandt i Haag Simon de Petkum, al Generalstaterne gerne ønskede at
befæsle det gamle Venskab med Danmark og faa de mellem dem værende
Stridigheder Ulagt. Pelkum fik i den Anledning Ordre til at erklære, at
skønt Christian V kunde have nogen Grund til at beklage sig over Gene
ralstaternes Kalde og Tøven med at tilfredsstille ham for hans retmæs
sige Fordringer, vilde han dog gerne indlade sig paa en Forhandling
herom, hvis del virkelig var Generalstatern.es Alvor, men da han ikke
kunde vedblive at sidde i samme Uvished som hidtil, maatte de give deres
Resident Moering i København tilslrækkelig Fuldmagt til at forhandle
om de danske Fordringer og tillige om en Fornyelse af Kristianopeltrak
taten af 1645, der udløb 1685. Udløb den uden at være fornyet, kunde
der let opstaa forskellige Stridigheder. Fagel erkiærede straks, at Gene
ralstaterne ikke var i Stand til at betale Subsidierne for de to sidste
Krigsaar; de andre Spørgsmaal vilde han forelægge for Slaterne i Pro
vinsen Holland, hvis Mening først maatte høres om saa vigtige Spørgs
maal, og siden for Generalstaterne 1 . Skønt Prinsen af Oranien mente,
at det ikke var nødvendigt at høre de hollandske Stater om andet end
Fonujelsen af Kristianopeltraktaten*, fik Moering dog stadig ingen In
struks, og Petkum fik i Slutningen af August Ordre til at minde Prinsen
af Oranien og Fagel om Sagen 3. De hollandske Stater erkiærede sig da
endelig for en Forhandling med Danmark, men ønskede denne ført i
Nederlandene. Da Christian V mente, at Forhandlingerne bedre kunde
føres i København, fik Petkum først Ordre (il at søge at faa det ordnet
saaledes, at Moering blev instrueret lii at føre Forhandlingerne, men da
Generalstaterne faslholdt deres Ønske om, at Forhandlingerne blev førte
i Nederlandene, fik Petkum 1. Oki. en foreløbig Instruks: Forholdet maatte
nu ordnes saaledes, at den ene Part ikke fik alle Behagelighederne og
den anden alle Ulæmperne. De Misbrug, der havde fundet Sted i San
det ved Fremvisning af falske svenske Passer og Certifikater og ved, at
det i Nederlandene lillodes Rederne at fortie en Del af Ladningen, maatte
afskaffes, ligesaa de Misbrug, der fandt Sted i Norge ved Skibsmaalingen.
Ligeledes maatte Kongens fri Ret til al træffe Disposilioner i Handels
sager anerkendes. Hvad den efter Arbitragedommen skyldige Sum an
gik, vilde Christian V ikke slaa paa den slrænge Ret, men være rede til
ai høre rimelige Forslag, ligesaa med Hensyn lii de skyldige Subsidier41.
I Nederlandene vilde man dog ikke høre nogel om den fra Arbi
tragesagen skyldige Sum. Denne Fordring var efter de nederlandske
Slatsmænds Mening i det hele siet begrundet, da Dommen var afsagt paa
et Tidspunkt, da Ludvig XIV allerede havde beslullet sig til al erklære
1 Chr. Vt. Petkum u/s 1681 (Geh. Reg.). Rel. fra Petkum "s, s 1681 (Ne
derlandene R). - Chr. Vt. Petkum ’ /a 1681 (Geh. Reg.). 3 Chr. Vt.
Petkum 3% 1681 (Geh. Reg.). 4 Chr. Vt. Petkum "/g, Vio 1681 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
