Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 1682. 15. Marts. Nr. 29.
ikke alene havde stadfæstet de for Danmark saa skadelige Traktaler af
1640 og 1645 med Nederlandene, men ogsaa i Modstrid med Traktaten i
Lund aden Danmarks Deltagelse sluttet en defensiv Alliance med Neder
landene. For ’Tilslutning til Frankrig talle dette Lands store Magt, der
var bleven endnu større efier Krigen. Ludvig XIV vilde sikkert med
største Efterlryk hjælpe sine Forbundsfæller baade med Folk og Penge,
hjælpe Danmark til at beholde de Erobringer, som det i en eventuel Krig
maatie gøre, og skaffe det Satisfaktion for dels Fordringer hos Spanien,
Nederlandene og Rigel. Men paa den anden Side laa Frankrig langt
borte og det tyske Rige imellem, saa Frankrig vanskeligt kunde hjælpe
Danmark med Tropper, særlig da England og Nederlandene kunde for
hindre, al del skete ad Søvejen. Seiv om Danmark fik Subsidier af
Frankrig til at hverve Tropper for, vilde det ikke nytte synderligt, da
det vilde blive Danmark forbudi at hverve Folk i Tyskland og Neder
landene. England og Nederlandene kunde ogsaa gøre Kongen stor Skade
til Søs og berøve ham alle hans Toldindlægter. Det var ogsaa ret be
tænkeligt at forpligte sig til at understøtte Frankrig i deis vidisvævende
Planer, og man kunde desuden befrygte, at Sverrig benyttede Lejligheden
til al angribe Danmark. Af Handelshensyn var Danmark ogsaa interes
serel i Nederlandenes Bevaring. Kongen ønskede derfor al høre Gehej
meraadernes Mening, om det var raadeligt allerede nu at slutte sig Ul et
af ParHerne eller om man foreløbig skulde se Tiden an, indtil det kom til
virkelig Krig mellem dem, og hvilket Parti man skulde vælge, hvis man
skulde lage Parti nu, og paa hvilke Belingelser man kunde slutte. End
videre skulde de udlale sig om, hvorledes man kunde sikre sig mod Sver
rig, og om man ikke kunde danne et tredje Parti sammen med nogle
af Stænderne i det lyske Rige 1.
Ved en Konference mellem Gehejmeraaderne holdt Fr. Ahlefeldt paa,
al man foreløbig ikke skulde lage Parti, før man saa, hvorledes Forhol
dene udviklede sig, og før man fik Svar paa de Punkter, man havde
foreslaael den kejserlige og nederlandske Gesandt. Hertil slutiede de
andre Gehejmeraader sig med Undtagelse af Jens Juel, der mente, at
man skulde slutte sig til Frankrig. Gehejmeraaderne raadede derfor til
foreløbig at fortsætte Forhandlingerne med begge Partier og ogsaa med
Kurfyrsten af Brandenborg. Hvis det virkelig kom Ul Brud. mente de,
at det paa Grund af Danmarks Beliggenhed og de andre i Kongens
Ordre anførte Grunde vilde vcere raadeligst at slutte sig til det Parti,
hvortil del lyske Rige og Nederlandene hørte, nåar da disse kunde skaffe
de til Krigens Førelse nødvendige Midler. Del forudsatle, at England
virkelig gil: med og al Generalsiaterne gav Danmark nogle Subsidier,
ikke alene de for 1675 —76 resterende Subsidier, der skulde betales straks
med rede Penge, men ogsaa en anselig Del af Subsidierne for 1677—79
Chr. Vt. Gehejmeraaderne 3,/io 1681 (Geh. Reg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
