Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 29. 1682. 15. Marts. 573
og af den fra Arbitragesagen skyldige Sum, at betale i rimelige Terminer.
Spanien maatte ogsaa betale en betydelig Sum af de Subsidier, del skyldte,
straks og Resten i rimelige Terminer. Kejseren maatte beuilge Kongen
Elblolden og Succession for den kongelige Familie i Bispedømmet Lybæk,
giue Kvarlerer i det tyske Rige og overlade Danmark nogle Tusinde Mand.
Det vilde maaske nok blive vanskeligt at opnaa flere af disse Ting, men
da det paa Grund af Spaniens og Nederlandenes nuværende slette Til
stand ikke vilde være muligt at faa nye Subsidier af dem og Kongen
ikke uden Hjælp kunde bringe en tilstrækkelig Hær og Flaade paa Be
nene, var del absolut nødvendigt, hvis Kongen skulde indlade sig paa en
saa vidludseende Krig. Det var ogsaa nødvendigt, at Sverrig kom med
i virkelig Aktion, da det ellers midt under Operationerne kunde falde
Danmark i Ryggen; Frankrig vilde sikkert gore alt for al vinde det.
Det vilde derfor være heldigt at danne et tredje Parti i Riget, bestaaende
af Brandenborg, Brunsvig-Lyneborg, Hessen-Kassel og muligvis Biskop
pen af Miinsler, der skulde forpligte sig til at hjælpe Kongen og hans
Forbundsfæller, hvis nogen angreb dem. Nåar man desuden vilde be
uilge Kongen nogle Midler til at holde et betydeligt Korps hjemme for
og England og Nederlandene vilde yde Hjælp Ul Søs, behøvede man ikke
al frygte Sverrig. Kunde alt delte ikke opnaas, mente de, at Kongen
skulde vedblive at holde sig neutral og se at faa nogle Subsidier af Frank
rig derfor. Maaske kunde man ogsaa faa sine Fordringer hos Spanien,
Nederlandene og Riget såtte igennem paa den Maade, da begge Parter
vilde søge at sikre sig, at Kongen ikke sluttede sig til Modparten 1 .
Christian V beslutlede sig i Overensstemmelse hermed Ul at fortsætte
Forhandlingen med begge Parter, men nu med mest Efterlryk paa For
handlingen med Frankrigs Modstandere. Den 2. Nov. gaves der Petkum
en udførlig Instruks for Forhandlingen med Nederlandene i Overens
stemmelse med Gehejmeraadernes førsle Betænkning, og han fik Fuldmagt
til at slutte en Traktat paa dette Grundlag. Nogle Dage efter sendtes
A. P. Liliencron til Brunsvig-Lyneborg og Kejseren. Han skulde under
Henvisning til den foruroligende Udvikling af Forholdene i Europa føre
slåa Brunsvig-Lyneborg en Overenskomst til gensidig Garanti, hvortil
andre Magler kunde slutte sig, og se at faa Rede paa det brunsvig-lyne
borgske Huses Stilling til Brandenborg og Sverrig. Kejseren skulde han
takke for del Tilbud om en Alliance, som hans Gesandt i København
Grev Berka nn havde gjort. Christian V var ikke uvillig Ul en saadan
Alliance til Opretholdelse af Fred og Ro, men han maatte have nærmere
Oplysning om, hvad Alliancen skulde gaa ud paa, hvilke Magter der
vilde tiltræde den, hvor stor Hjælp Kejseren vilde stille, og hvad Sikker
hed der kunde gives mod Angreb fra Sverrigs Side, hvis dette Rige slut
tede sig Ul Modparten eller erklærede sig neutralt. Endvidere maatte
1 Gehejmeraadernes Betænkning 6/n 1681 (Gehejmekonsejlets Arkiv).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
