Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574 1682. 15. Marts. Nr. 29.
Danmark have nogen Satisfaklion for den Assistance, det i sidste Krig
havde ydet Kejseren og Rigel, og Hjælp af Kejseren til at faa de Sub
sidier betalt, som Spanien og Nederlandene skyldte Danmark. Grev Berka
havde stillet i Udsigt, at Kejseren vilde sege at faa del ordnel sadledes,
at Danmark som Erstatning for den Hjælp, det havde ydet Rigel, fik
Tilladelse til at lægge en Told paa Elben og fik Ret til at succedere i
Bispedømmet Lybæk efler den nuværende Biskops Død; men angaaende
de andre Punkter havde han ikke kunnet erklære sig. Kongen saa helst,
al Forhandlingerne blev førte i København, men kunde det ikke lade sig
gøre, maatle Liliencron forhandle om Alliancen i Wien. Saccessionen i
Lybæk Stift og Elblolden var vel ikke tilstrækkelig Erstatning, da Kon
gen ved en ny Traktat vilde komme til at paalage sig store Byrder, men
han vilde dog være. tilfreds dermed, hvis Tolden paa Elben enten blev
sledsevarende eller i alt Fald kom Ul at indbringe en 3 eller mindst 2
Millioner. Efler Strassburgs Besættelse af Frankiig var den politiske
Stilling ogsaa blevet en helt anden, end da Grev Berka først foreslog
Alliancen. Nu kunde Alliancen meget let føre til Krig med Frankrig,og
Kongen maalte derfor vide. hvad Magt Kejseren og Rigel vilde stille; i
den forrige Krig mod Frankrig var dei- udrettet saa lidt, fordi Kejseren
og Riget stadig slillede utilstrækkelige Styrker, der endda gik tilbage
hveri Aar inden Felttogets Slutning. Alliancen maatle ikke alene tiliræ
des af Spanien, Nedertandene og Brandenborg, men ogsaa af England,
ligesom der maalte skabes Sikkerhed mod Sverrig, da man kunde be
frygte, at del, ligesom det havde gjort lidligere, trods Associalionstrak
taten med Nederlandene atter sluttede sig til Frankrig. Liliencron skulde
se al udfinde, hvad Kejserens Politik egentlig gik ud paa, og hvorledes
Kejseren stod til Sverrig 1.
Man søgte fra dansk Side ogsaa at faa Oplysning om, hvorledes de
andre Magter, som der kunde være Tale om vilde tiltræde Alliancen,
vilde stille sig. Christian Lente i England fik Ordre til at sondere KarlII,
om denne vedblivende var villig Ul at slutte en Alliance med Danmark,
og erklære, at Christian V ikke vilde veere utilbøjelig Ul foruden den
gamle Alliance at slutte en ny, der tog Sigte paa de nuværende Forhold
i Europa. Markus Gjøe i Spanien. der i længere Tid havde forhandlet
med den spanske Regering om Betaling af i all Fald en betydelig Del
af de resierende Subsidier og om Afstaaelse af den Overlensherreretlig
hed, som den spanske Konge som Hertug af Brabani havde over Fyrsten
dømmel Tever, til Danmark mod Afkortning af en 100—300,000 Rdlr. i
Subsidierne, fik Ordre til at forlange en kategorisk Resolulion angaaende
Betalingen af Subsidierne, da Forudsætningen for, at Danmark kunde,
tiltræde den af Kejseren foreslaaede Alliance, var, al det straks fik en
klækkelig Del af de resierende Subsidier betalt i rede Penge og for Frem
tiden ogsaa en passende Hjælp".
1 Instruks for Liliencron Vu 1681 (Geh. Reg.). 3 Chr. V t. Chr. Lente
15/n 1681; t. M. Gjøe is/n 1681 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
