Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578 1682. 15. Marts. Nr. 29.
Arlikel maatte Marlangis forsikre Christian V om, al Ludvig XIV ikke
vilde modsætte sig Gennemførelsen af de Retligheder, der tilkom Kongen
i Herhigdømmet Holsten. Ved Frankrigs Hjælp kunde Danmark ogsaa
finde Midler til at faa Betaling for en Del af de Subsidier, Spanien
skyldte, medens der ikke var nogen Udsigt til, at Spanien godvillig vilde
betale nogel. Nåar Spanien havde søgt at vinde Danmark ved at stille
i Udsigt al ville afstaa Overlensherreretten over Jever til Danmark, saa
var det ganske uden Værd, da Jever var el Len under Herhigdømmet
Burgund, som nu tilhørte Ludvig XIV. Denne vilde, hvis Danmark stil
lede sig imødekommende i Subsidiespørgsmaalet, afstaa Overlensherre
retten over Jever til den danske Konge. Ludvig XIV vilde endvidere ikke
alene ikke modsætte sig Oprettelsen af Elbtolden og Anerkendelsen af
Kongen af Danmarks Rettighed over Hamborg, men ogsaa anvende sine
bona officia hos de deri interesserede Fyrsler til Fordel for Kongen 1 .
Samtidig med, at denne Instruktion tilsendtes Martangis, fik han
Ordre til ved Forhandlingen at gaa gradvis frem med sine Tilbud og
kun i gderste Tilfælde, nåar der ikke var anden Udvej til al faa Dan
mark med, at tilbgde de højest tilladle Summer. Ludvig XIV var trods
Martangis’ Indberetninger om, at Danmarks Tillrædelse af Associaiions
traktaten var umiddelbart foresiaaende, om ikke allerede fuldbyrdet, sta
dig af den Anskuelse, al Danmark ikke vilde afslaa hans langt fordel
agtigere og sikrere Tilbud og at de i København udspredte Rygter om 17/-
trædelsen af Associationstraktaten i Virkeligheden kan havde det Formåa!
at bevcege ham til at tilbyde Danmark bedre Vilkaar’.
Martangis, der 9. Dec. modtog den nye Instruks og Fuldmagt,
henvendte sig straks derefter til Christian V og Fr. Ahlefeldl med An
modning om, at der maatte blive udnævnt Kcmmissærer til at forhandle
med ham. Hertil udnævntes U. F. Gyldenløve, Fr. Ahlefeldl, Konrad
Reventlov og Biermann. Disse fremhævede i de førsle Konferencer stærkt
den store Fare, som Danmark udsatte sig for ved i dette Øjeblik at slutte
sig til Frankrig, og holdt stadig paa, at der ogsaa skulde fastsættes en
betydelig Hjælp til Søs, medens Martangis søgte at bevise, at en Forening
af den danske og franske Flaade var en Umulighed. Ien mere privat
Samtale med Ahlefeldt erklærede Martangis, al Ludvig XIV nu vilde for
høje den tidligere tilbudte aarlige Gave i Fredstid fra 100,000 til 150,000
Rdlr. og for en Hjælp paa li,000 Md. give 500,000 Rdlr. aarlig i Krigs
tid, hvilke Tilbud Ahlefeldt dog erklærede for utilfredsstillende. Da der
i København stadig gik Rygter om, at Danmark allerede havde sluttet
en Allianee med Kejseren, forlangte Martangis et positivt Svar paa sit
Tilbud. Fr. Ahlefeldt svarede, al Christian V ikke havde sluttet nogei
Engagement med andre og var fuldstændig oprigtig mod Frankrig. Han
1 A. Geffroj’, Recueil des instructions XIII. 28 ff.
Martangis Vis, "/u, 18/12 1681.
2 Ludv. XIV t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
