Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xr. 29. 1682. 15. Marts. 579
fandt, al den danske Fordring om 1 Million Rdlr. aarlig i Krigstid og
500,000 Rdlr. i Fredstid var ganske rimelig i Betragtning af de Byrder,
Danmark paaiog sig; nogle HundredeTusinde Rigsdaler skulde dog ikke
hindre Christian V i at slutte Alliance med Frankrig. men Martangis
maatte forhøje sit Tilbad en Del. Da denne crklærede. ai han ikke kunde
tilbyde mere, svarede de danske Kommissærer, at der var skrevet til
Meyercrone i Paris om at forelægge Sagen for Ludvig XIV seiv og faa
dennes ijderste Tilbad at vide, saa man maatte nu afvente, hvad Besked
Meyercrone fik1.
Meyercrone fik da ogsaa Ordre til at førestille Ludvig XIV, at hvor
gerne Christian V end vilde slutte Alliance med Frankrig, kunde han
dog ikke gaa ind pact de af Martangis tilbudte Betingelser.’ Ludvig XIV
havde iidligere givet Sverrig 400,000 Rdlr. i Fredstid og indtil 900,000
Rdlr. i Krigstid, og fra anden Side tilbødes der ogsaa ’Danmark bedre
Betingelser. Da hele Europa nu var i Færd med al forene sig mod
Frankrig, kunde Danmark ikke godt nøjes med mindre end 1 Million i
Krigstid og Halvdelen deraf i Fredstid, særlig da Frankrig ikke vilde
gde nogen Understottelse til Sos. Meyercrone skulde slærkt fremhæve de
store Udgifler, Ålliancen vilde medføre for Danmark, og de store Tilbud
der gjordes fra anden Side. Hvis Ludvig XIV absolut ikke vilde gaa
ind paa Danmarks Fordringer. skulde han se at finde ud af, hvor heil
Frankrig vilde gaa’1.
I de første Dage af Jan. kom den brandenborgske Gehejmesekretcer
laul Fuchs til København for at skaffe Kurfyrsten Klarhed over, hvad
Danmark egenilig vilde. Hans Erklæring om. at Kurfyrsten vilde slutt*
sig til Frankrig, øvede en betydelig Virkning paa Christian V og hans
Raadgivere i franskvenlig Retning, saa megei desto mere. som der fra
KejseremSpanien og Xederlandene kim kom almindelige Talemaader om
Imødekommenhed,men ingen reelle Tilbud. FraParisindberelte.de Meyer
crone at Ludvig XIV ganske vist ikke vilde gaa ind paa Hjælp Hl Søs
og heller ikke foreløbig gaa med til at forheje de gjorte Subsidietilbad
men Meyercrone mente dog fra sikker Kilde at kunne forsikre om at
rnn f
nn haVde Faldma9l til ai 9**a « 200,000 Rdlr. aarlig i Fredstid
og 600 000 Rdlr. aarlig i Krigstid. Om at opnaa 1 Million i Krigstid oa
/. Million aarlig i Fredstid kunde der siet ikke være Tale. da det
eter Ludvig XIVs Opfattelse her kun drejede sig om en ren defensiv
Alliance og der ingensomhelst Udsigt var til Krig. eflersom de fleste
Stænder i det tyske Rige sikkert gik ind paa de Vilkaar. Frankrig havde
tdbudt paa Mødet i Frankfurt*, at Frankrig vilde nøjes med de Reunio
1 Martangis t. Ludv. XIV 20 I2. »/a i 681< s,, s ! 1682 2 Chr V t
Meyercrone »/», "/i* »/» 1681 (Geh. Reg.). « Kongressen , Fraukfurt
mellem Repræsentanter for Frankrig og Kejseren og det tyske Rige traadte
sammen i Slutningen af 1681. Fra fransk Side forlangtes, at man sknlde
anerkende de overfor Riget for 1. Aug. 1681 foretagne Reunioner og tillige Be
sættelsen af Strassburg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
