Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 29. 585
1682. 15, 25. Marts.
Kongen af Frankrig var belænkelig ved al optage en eller anden Ting i
den offenilige Traklat eller i de hemmelige Artikler, og hellere vilde
gtve en særlig Deklaration derom, kunde Christian V ogsaa nøjes der
med. Da det var af den yderste Viglighed. at de sekrele Artikler holdtes
slrængt hemmelige, maatte han ikke meddele nogensomhelst i Frankrig
eller her hjemme del mindste om dem. Hvad han skrev om de hemme
lige Artikler skulde han seiv koncipere og renskrive, seiv opbevare sine
Koncepter og adressere sine Relationer til Kongen seiv med Udskriften:
en mains propres. Om muligt skulde han se at faa indført en separat
Ariikel om, at Frankrig, hvis Danmark ydede Hjælpen og derved kom
til at lide noget Tab, skulde holde det skadesløsl og ligeledes skulde ga
rantere det, hvad del maatte have Held til at erobre 1.
Efler at Martangis havde modtaget det danske Udkast, holdtes der
en Konference med ham 19. Jan., hvori han overgav et nyt Udkast, om
fattende 13 Artikler. Han fastholdt heri, at Danmark udirykkelig skulde
forpligte sig til ikke at tiltræde Associationslraklaten, og udelod den i
del danske Udkast indsatte Fritagelse for danske Handlende i Frankrig
for at svare >Fassgell«, ligesaa den i det danske Udkast indsatte Artikel
10 angaaende Ludvig XITs Erklæringer paa Medet i Frankfurt. Artik
len angaaende den katholskc Kirke i København lod Martangis falde 2.
Det af Martangis indgivne nye Udkast Ul selve Traktaten sendtes
21. Jan. til Meyercrone, der fik Ordre til al gore Colbert de Croissy Fore
stillinger angaaende de af Martangis foretagne Ændringer i det danske
Udkast. Det var unødvendigt udirykkelig at nævne Associationstraktaten,
da det jo var nok, at begge Konger i Almindelighed forpligtede sig til
ikke at indgaa nogen Alliance, som kunde være skadelig for den anden.
Frankrig kunde heller ikke have nogen Gavn af en saadan Erklæring,
men den kunde udlægges Ul Skade for Kongen af Danmark, og Modpar
ten kunde deraf lage Anledning til at gøre endnu større Vanskeligheder
ved at tilfredsstille Kongen for hans retmæssige Fordringer. Christian V
var dog villig Ul at optage en Erklæring herom blandt de hemmelige
Artikler. Med Hensyn Ul den i Art. 6 indeholdte Forpligtelse til at hjælpe
hinanden og garantere hinanden Opretholdelsen af den ved Fredene i
Milnster, Nimwegen, Fonlainebleau og Lund skabte Tilstand, gik man
frå dansk Side ud fra, at der hermed kun sigtedes til Tilstanden i det
tyske Rige, da det vilde være altfor vidtløfligt og betænkeligt for Dan
mark at garantere alle de andre i Nimwegen sluttede Frede. Da de
danske Undersaatlers Fritagelse for al svare -FassgelF i Frankrig kun
skulde gælde for en vis begrænsel Tid og det var det eneste Middel Ul at
faa en Handel i Stand mellem Danmark og Frankrig og faa den draget
ud af Hollændernes Hænder, haabede Christian V, at Ludvig XIV vilde
1 Chr. Vt. Meyercrone n/i 1682.
Protokol over Konferencen med ham I9
- Martangis’ Udkast 10 i 1682;
1682 (Frankrig A II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
