Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 1682. 15./25. Marts. Nr, 29.
gaa ind derpaa, men Megercrone maatte dog ikke lade Afslutningen af
Traktaten strande herpaa. Dette Spørgsmaal kunde saa ndsættes til Af
slutningen af en Handelstraktal. Megercrone skulde fremfor alt se ai
faa al vide, hvor langt Frankrig vilde gaa med Subsidierne, da de af
Martangis gjorte Tilbad, 500,000 Rdlr. aarlig i Krigstid og 150,000 Rdlr.
aarlig i Fredstid, langlfra var lilstrækkelige og i Virkeligheden var be
skcemmende for begge Konger. Christian V kunde heller ikke for saa
lidt paadrage sig alle andre Maglers Fjendskab. Hvis det kom til mere
indgaaende Forhandlinger i Paris, maatte Megercrone gradvis gaa ned
lii 700,000 Rdlr. aarlig i Krigstid og 350,000 Rdlr. aarlig i Fredstid,
hvorpaa han skulde holde til det yderste; kunde del absolut ikke opnaas,
maatte han gaa ned til henholdsvis 600,000 og 300,000 Rdlr., men han
skulde saa meddele Croissy, at det var Christian V’s Ultimatum og al
denne gik ud fra. at Frankrig til Gengæld imødekom ham i de andre
sekrete Ariikler, særlig angaaende Hamborg, Hertugen af Gottorp, Elb
iolden og Jever, og forpligiede sig Ul al hjælpe ham, hvis han gjorde
sine Rettigheder gældende og derved kom i Strid med andre 1.
Ludvig XIV var rel ulilbøjelig til at strcekke sig videre, end han
havde gjort i Instruksen for Martangis. Da denne 10. Dec. anmodede
om at faa al vide, hvad Ludvig XIV i det allerhøjeste vilde gaa til med
Hensgn til Subsidierne i Krigs- og Fredstid, fik han 5. Jan. en lidt skarp
Meddelelse om, at han ikke maatte tro, at Ludvig XIV vilde forhøje sine
Tilbud. Var man ikke tilfreds med disse i København, kunde Martangis
være sikker paa, at Danmark allcrede havde engageret sig andensteds.
Hvis Martangis ikke kunde faa Traktaten sluttet paa de af Ludvig XIV
lilbudie Vilkaar, skulde han trække Forhandlingerne ud saa henge som
muligt for at holde Xabostalerne i Uro og Uvished om Udfaldet. Han
skulde ogsaa være meget forsigtig med at give Løfter med Hensgn Ul
eventuelle Erobringer fra Sverrig og kan lade forståa, cd Sverrigs daar
lige Opførsel mod Frankrig nok kunde faa Ludvig XIV Ul helt at pris
give Sverrig". Den danske Fordring om Underhold af en Flaade og om
ligesaa store Subsidier, som der sidst var bevilgel Sverrig, kunde Ludvig
XIV ikke gaa ind paa. Da vai- Frankrig i Krig og Sverrig traadte reelt
ind i en offensiv Alliance og maatte straks stille el belydeligt Korps, men
for en ren defensiv Alliance havde Ludvig XIV ikke givel Sverrig saa
gunstige Betingelser, som han nu tilbod Danmark. Tilbuddet om de
600,000 Rdlr. i Krigstid, som var det yderste Ludvig XIV vilde give,
maatte Martangis ikke komme frem med, før han var sikker paa, cd det
vilde blive anlaget og cd Traktaten saa blev stullet, da den af Danmark
stillede Fordring om 1 Million aarlig i Krigstid og lh Million i Fredstid
var ganske uhyrlig og tydede afgjort paa, al Danmark allerede havde
1 Chr. Vt. Meyererone 87i 1682 (Geh. Reg.I
20 12 1681. Ludv. XIV t. Martangis 15/i 1682.
2 Rel. fra Martangis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
