Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
621
Nr. 30. 1682. 8. Juni.
vorzunehmen, zu thuen und zu bewilligen, dass seinem bundes
verwandten zue einigem præjuditz und nachtheil gereichen konte.
Zue uhrkundt haben beyderseits konigliche und churfurst
liche commissarii dieses eigenhåndig unterschrieben und ver
siegelt.
So gescheben und gegeben zue Itzehoe den 8. Junii 1682
U. F. v. Guldenlew. C. G. v. Reventlow. C. B. v. Ehrenschild.
F. v. Jena. F. Meinders. P
. Fuchs.
31.
1682. 4./14. Sept. (Neuhaus). Defensiv Alliance paa 3 Aar
mellem Kong Christian V af Danmark-Norge, Kurfyrst Fre
derik Vilhelm af Brandenborg og Biskop Ferdinand (von
Ftirstenberg) af Mtinster og Paderborn; med dertil hørende
hemmelig Bireces og Biakter.
Efter Danmarks og Brandenborgs Tilslutning lii Frankrig søgte
baade Christian V og Kurfyrst Frederik Vilhelm at faa saa mange som
muligt af Fyrsterne i det tyske Rige til at slutte sig til dem og til i
Frankfurt og Regensburg at stemme for Antagelsen af de af Frankrig
i Frankfurt opstillede Belingelser som det eneste Middel til at opreiholde
Freden i det tyske Rige og forhindre, at Frankrig foretog endnu større
Reunioner. Nåar Danmark og Brandenborg saa ivrigi talte om og ar
bejdede for Fredens Opretholdelse var det dog mere for at imødekomme
Ludvig XIVs Ønsker, end fordi de egentlig seiv ønskede Freden opret
holdt. Kong Ludvig XIV var i Øjeblikket tilfredsstillet og vilde nu helst
have Fred og en frivillig Anerkendelse af de af ham foretagne Reunio
ner, medens Danmark og Brandenborg nok gerne vilde have saa mange
tyske Fyrster som muligt til at slutte sig til det franske Parti, men sla
dig haabede paa, at del paa en eller anden Maade skulde komme til en
Krig med Sverrig, hvori de med Frankrigs Understøltelse kunde gore de
Erobringer fra Sverrig, som det ikke lykkedes dem at hævde ved Fred
slutningerne i 1679. Det vilde under en saadan Krig blive af særlig Be
lydning, hvilken Holdning de brunsvig lyneborgske Hertuger og Biskop
pen af Munster og Paderborn vilde indtage, da de laa saa nær ved det
svenske Hertugdømme Bremen-Verden og ved Kongens og Kurfyrstens
Lande. Hertug Ernst August af Hannover var bestemt kejserligsindet,
medens Hertug Georg Vilhelm af Celles Holdning var noget usikker. Paa
Grund af det mellem ham og Kurfyrsten af Brandenborg herskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
