Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622 1682. 4./14. Sept. Nr. 31.
spændte Forhold og forskellige Stridigheder mellem ham og Kongen, i
Anledning af at Hertugen som Kredsoberst i den nedersachsiske Kreds
ansaa sig for forpligtel til at optræde som Beskytter for Hertugen af
Gollorp og Byen Lijbæk i deres Stridigheder med Kongen, maatte man
dog nærmest være forberedt paa, al han vilde slutte sig til Frankrigs,
Danmarks og Brandenborgs Modstandere. Biskoppen af Munster og
Paderborns Holdning blev derfor af saa megei desto større Betgdning,
da han i saa Tilfælde kunde være Danmark og Brandenborg til stor
Nytte ved Forsvaret af Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst og af de
brandenborgske Lande i den westfalske Kreds. Seiv om man ikke kunde
formåa ham til at slutte en ligefrem Ålliance med Danmark og Bran
denborg, vilde del være af ikke ringe Betgdning at forhindre, al han
sluttede sig til Modparliei.
Samtidig med at Christian V efter Åfslutningen af Alliancen med
Frankrig i Slutningen af Marts sendte Kay Rumohr til Brunsvig-Lyne
borg for al skaffe Oplysning om de brnnsvig-lyneborgske Hertugers Stil
ling, da det fortaltes, at de allerede havde sluttet en Ålliance med Sverrig,
sendtes Christof Gensch v. Breitenau, der Aaret i Forvejen var gaaet fra
plønsk over i Kongens Tjeneste og var bleven adlet og udnævnt til Kans
ler i Oldenborg, til Biskop Ferdinand af Munster og Paderborn for al
forhandle med ham om en Tilslutning til Danmark og Brandenborg og
deres Tilhængere. Han skulde forestille Bispen, at hvis man ikke gik
ind paa de af Frankrig foreslaaede Belingelser, maatle Rigel være for
beredt paa en blodig Krig. Det kunde nok være vanskeligt for Kejseren
og Rigets Stænder at lade saa mange anselige Lande og Pladser gaa
tabt for Rigel, men der var ikke nogen Udsigt til, at Riget med Vaaben
magt kunde vinde dem tilbage. Kejseren var optaget af Uroligheder i
Ungarn og af Krig mod Tyrkerne, Rigets Stænder var uenige og ftere af
de fomemsie vilde gaa ind paa Frankrigs Betingelser. Spanien og Eng
land kunde man ikke vente sig nogen Støtte af, Generalstalerne var stærkt
medtagne af den sidste Krig og i det hele ikke til al stole paa, da man
hverl Øjeblik maatte vente, at de trak sig ud af en eventuel Krig, nåar
de kunde opnaa nogel for deres Handel. Fra Sverrig var der heller
ikke synderlig Hjælp al vente, og del var i det hele laget et stort Spørgs
maal. om Riget og deis Xabostater kunde vcere tjeni med igen at faa de
svenske Yaaben hell ind i Riget. Christian V mente det derfor rigligst al
antage Frankrigs Betingelser og ønskede, at Bispen som en af de for
nemste Rigsfyrster vilde slutte sig til dette Standpunkt, da det vilde være
af stor Betgdning for andre. Hvis Bispen udtalte sig imødekommende.
skulde Breitenau sondere, om der ikke var Mulighed for, at han vilde
træffe ncermere Forholdsregler sammen med Kongen, Kurfyrslen og andre,
der havde de samme Anskuelser, særlig skulde Breitenau se at finde ud
af, om Bispen havde sluttet nogel med Sverrig, der sagdes at have tilbudt
ham en Ålliance 1.
1 Instruks for Breitenau 25,’s 1682 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
