Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
625
Nr. 31. 1682. 4./14. Sept.
sikre paa hinanden, at ikke en af dem i Tilfælde af Krig sluttede sig lii
et af de krigsførende Partier og derved ogsaa drog de andre ind i Kri
gen. Han maatte derfor først vide, om Christian V havde fuldslændig
frie Hænder, da der gik Rygler om, at han ikke alene havde lovet Frankrig
sine bona officia til at faa de Riget foreslaaede Fredsbetingelser anlagne,
men ogsaa lovet at garantere Frankrig dem, om fornødent med Vaaben
magt. Elev det nødvendigt, vilde Danmark indirekte drage sine Allierede
med ind i Krigen. Saavidt Bispen vidste, gik Brandenborgs Traktat med
Frankrig heller ikke saa vidt. Ien senere Forhandling med Vicekansler
Zur Miihlen, hvor Breilenau, der i Anledning af Bispens Ytringer først
vilde tale med den brandenborgske Afsending, kan i AImiadelighed spurgte,
om Bispen vilde tiltræde en Alliance mellem de fredelskende Fyrster og
hvilke andre Fyrster der burde med, forlangte Zur Miihlen ogsaa Oplys
ning om Danmarks Forpligtelser overfor Frankrig. Da Breitenaa øn
skede Oplysning om, hvor vidt Neutraliteten skulde slrække sig, navnlig
om ikke de neutrale Fyrster skulde være forpligiede til ikke al sende
deres Kontingent til Rigsarmeen, svarede Zur Måhlen, at herom var der
ikke tåget Bestemmelse endnu, men han mente, at de kun skulde gøre
det, nåar Krigen var vedlaget af en Majoritet paa Rigsdagen. Breitenau
antydede, at Bispens Tilslutning til Danmark og Brandenborg maaske
kunde blive til Gavn for Stiftet og Bispens Familie, men lurde ikke ud
lale sig nærmere om de mulige Udsigter i Bremen, da det var klart, at
Bispen kun vilde forpligte sig til Neutralitet og derfor næppe vilde tåge
Hensyn til disse Tilbud, men snarere blive forskrækket ved dem. Brei
tenau raadede indtrængende Christian V til at meddele Bispen Traktaten
med Frankrig, da del var klart, at han allerede vidste en Del, og man
vilde miste al Tillid hos ham, hvis man ikke vilde meddele ham den 1.
Breitenau havde derefter en Sammenkomst med v. dem Busche i Biele
feldt. De var begge enige om, al Bispen næppe vilde gaa med til mere
end Neutralitet og til at forsvare hinandens Lande mod Gennemmarcher,
Indkvarteringer, Kontributioner og andre Krigsbesværinger. Af v. d.
Busche’s Udtalelser fik Breitenau det Indtryk, at Kurfyrsten af Branden
borg sikkert vilde være tilfreds med Bispens Erklæring, da det efter hans
Menmg først og fremmest gjaldt om at forhindre, al han sluttede sig til
Brunsvig-Lyneborg, fra hvem Danmark og Brandenborg kun kunde
vente Hindringer. Havde man først ved en Neulralitelstraklat faaet Bis
pen over paa sin Side, kom Resten nok af sig seiv. v. d. Busche var og
saa af den Mening, at Breitenau ikke foreløbig skulde meddele Bispen alt
hvad hans Instruks gik ud paa, da det kun vilde forskrække ham. Se
nere havde Breitenau en ny Forhandling med Bispen og hans lo Vice
kanslere i Neuhaus. Bispen faslholdt stadig, at han kun ’vilde alliere sig
med et Parti, der i Tilfælde af Krig mellem Riget og Frankrig vilde
Rel. fra Breitenau ]3/i 1682 (Miinster B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
