Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624 1682. 4./14. Sept. Nr. 31.
denborg, og forestille ham, at en Satisfaktion, hvis del tyske Rige tabte
Krigen, kan kunde skaffes ved Sækularisation og Afstaaelse af gejstlige
Stifter, og at seiv en heldig Krig vilde medføre store Ødelæggelser i det
tyske Rige. Hvis Bispen vilde slutte en Alliance med Danmark og Bran
denborg, vilde Kurfyrsten snarest sende en Gesandt med Instruks og
Fuldmagt til Forhandling. Da Bispen, efter hvad der var meddelt Kur
fyrsten, syntes al staa i den Formening, al Danmark og Brandenborg
vilde opvække Krig i den nedersachsiske Kreds og til den Ende havde
sluttet Alliance med Frankrig og truffet Aftale om forskellige Erobringer,
skulde han forsikre Bispen om, al det var fuldstændig urigtigt; alle Kur
fyrstens Traklater gik kun ud paa at opretholde Freden og sikre Kur
fyrstens egne Lande 1. Kurfyrsten sendte straks en Kopi af Instruksen
for v. d. Busche til sin Resident i København Frederik Brandt, for al han
kunde forelægge den for Christian V, hvilket Kurfyrsten havde lovet i
Itzehoe. Christian V erklærede sig tilfreds med den 2.
v. d. Busche forhandlede i Begyndelsen af Juli med Bispen i Neuhaus.
Denne erklærede sig straks rede til al slutte en Alliance med Kurfyrsten
til Befordring af Freden, men udtalle store Betænkeligheder ved Dan
marks og Brandenborgs Forbund med Frankrig, der, som det forlaltes,
havde til Hensigl at opvække Uroligheder i den nedersachsiske Kreds. I
en senere Forhandling med Matthias Korff v. Schmising og Vicekansler
Werner zur Muhlen erklærede disse, at Bispen var rede til at slutte en
Traktat med Kurfyrsten, hvorved de begge forpligtede sig til at holde sig
neutrale under en eventuel Krig, men hjælpe hinanden, hvis nogen vilde
besvære dem med Gennemmarch af Tropper, Indkvarteringer og lignende.
Man kunde meddele Frankrig del, der dog saa skulde forpligle sig til
heller ikke at besvære deres Lande og Ul at give dem anselige Subsidier,
saa de kunde sætte sig i Stand til at gore Modstand, hvis nogen vilde
angribe dem. For at være mere sikker mod Frankrig, vilde det ogsaa
være heldigt ai faa Kurfyrsten af Koln og Byen Koln med i Alliancen.
Derimod var Bispen meget betænkelig ved en Alliance med Danmark,
da han mente, at dets Hensigl var at gøre Erobringer fra Sverrig: des
uden havde Kongen af Danmark heller ikke iidligere behandlet ham saa
ledes, at han kunde være særlig ivrig efter en Alliance med denne. Bis
pen vilde gerne have Celle og Wolfenbuttel med, da de ogsaa vilde holde
sig neutrale 3.
Kori efter havde Breitenau ogsaa en Forhandling med Biskop Fer
dinand i Miinster. Denne udtalle sig her noget mere reserverel. Han
var nok villig til at indtræde i en nærmere Forbindelse med de Fyrster
i Rigel der vilde opretholde Freden, men disse maatte da være absolut
1 Instruks for Cl. v. d. Busch 2% 1682 (Urk. u. Actenst. XIX. 857 f.).
2 Urk. u. Actenst. XIX. 592. 3 Rel. fra v. d. Busch BA, 7? 1682 (Urk. u.
Actenst. XIX. 858).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
