Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 1683. 22. Febr./4. Marts. Nr. 2.
for Frankrig holde bestemt paa, at seiv den mindsle Overførelse af
svenske Tropper Lit Tyskland skulde betragles som Krigslilfælde, da
Sverrig ellers lidi efter lidt kunde bringe en hel Hær over1.
I Berlin vedblev man al være misfornøjet med Frankrigs Holdning.
Den oraniske Sag irriterede stadig Kurfgrsten, og de mange franske
Reformerte i Berlin, der var forbitrede over Ludvig XIV’s Behandling af
de Reformerte i Frankrig, pustede til Ilden. Seiv den i Forhandlingerne
medlem Frankrig og Brandenborg tidligere meget bragle Grev Beauveau
d’Espence udtalte fortroligl til Fuchs, al Brandenborg og Danmark skulde
være meget forsiglige med al stole paa Frankrig. Naar Frankrig ikke
mere havde Brug for dem, vilde det lade dem sidde og ikke gøre et Skridt
for deres Interesser. Fuchs seiv mente, at man foreløbig skulde nøjes
med at svare Frankrig, at da del hidlil havde taget saa lidt Hensyn til
sine Allieredes farlige Stilling og det nu maaske allere.de var for senl at
gøre noget, afveniede man Forslag fra fransk Side. Han mente iovrigt,
at det var del sikresle at slutte sig til Kejseren. Meinders hævdede dog
stadig overfor Gabel, at der ikke var nogen Fare for, al Kurfgrsten vilde
bryde med Frankrig. Det var kun mere forbigaaende Misstemninger2.
Resultatet af Drøflelserne mellem Kurfgrsten og hans Ministre blev da
ogsaa, at man, skont man godt saa, hvilke Farer for Brandenborg en
Fastholden ved den franske Alliance kunde medføre, dog beslutlede sig
Ul i alt Fald foreløbig at holde fast ved denne Alliance, da Frankrigs
Modstandere, seiv om de var mange, var ret uenige og man i alt Fald
ved at slutte sig til dem vilde miste de franske Subsidier; desuden maatte
man saa ogsaa skille sig fra Danmark, med hvem Brandenborg var
uløseligt forbunden, da det ikke kunde formodes, at Danmark Vilde skille
sig fra Frankrig 8. Kurfgrsten svarede da ogsaa Christian V, at han var
enig med denne i, at man burde indlade sig paa Forhandling med Frank
rig. Han bad Christian V holde ham underrettet om Forhandlingerne
med Martangis og ikke slutte noget, før han havde hørt Kurfyrstens Me
ning derom 4.
I København var man, som nævnt, noget skuffet over. at Martangis
ikke havde udtalt sig mere positivt. Meyercrone fik Ordre til al udtale
sin Forundring derover til Croissy, da Danmark kun af Hensyn til sin
Traktat med Frankrig var interesseret i Forhindringen af de svenske
Troppers Overførsel til Tgskland, eftersom det seiv ingen Stridigheder
havde med Sverrig eller andre. Sagen kunde nu heller ikke ndsælles
længere. Fristen for Anlagelsen af de franske Tilbud udløb snart, og
Bransvig-Lyneborg og Nederlandene var færdige med deres Rustninger.
1 Chr. Vt. Kurf. Fr. Vilh. 6A 1683 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra Gabel 3A
1683 (Rrandenborg B). 3 Denkschrift uber die zu verfolgende Politik (Urk.
u. Actenst, XIX. 457 ff.). 4 Kurf. Fr. Vilh. t. Chr. V 14A 1683 (Branden-
4 Kurf. Fr. Vilh. t. Chr. V 14A 1683 (Branden-
borg A 1).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
