Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 2. 1(583. 22. Febr.M. Marts. 41
Christian V maatte derfor vide, hvad Frankrig vilde gøre, hvis Modstan
derne ikke antog dels Betingelser, da Danmarks udmailede Finanser ikke
kunde udholdc den nuværende Usikkerhed, der tvang det til al ruste sig
slærkt baade til Lands og til Vands. Megercrone skulde ogsaa forestille
Croissg, al Kurfgrsten var meget misfornøjet med, at Frankrig hidtil
ikke havde villel tage Hensyn til de danske og brandenborgske Forestil
linger. Det kunde befrygtes, at han, som del allerede forlød, indledede
Forhandlinger med Modpartiet 1.
Forhandlingerne med Martangis forlsattes. Den 23. Jan. afholdles
en ny Konference mellem ham og Fr. Ahlefeldt, Konrad Reventlov og
Ehrenschild. De Danske hævdede bestemt, at man maatte forhindre seiv
smaa svenske Troppetransporter til Tyskland, da Sverrig jo ellers lidt
efter lidt kunde sætte en hel Hoer paa en 10,000 Md. eller mere over, der
siden kunde forene sig med brunsvig-lyneborgske og sachsiske Tropper.
Danmark maatte derfor snarest have en Flaade i Søen for at hindre
Transporten. Hvis Nederlandene vilde sende de 2J Skibe, som de nu
udrustede, til Østersøen for at hjælpe Sverrig, maatte Frankrig enten faa
Nederlandene Ul at opgive det eller angribc dem iil Lands og til Vands.
Danmark var stadig rede til at arbejde for Fredens Bevarelse, men for
at sikre den var det nødvendigt enten at vinde de modstræbende Fyrsler
med det gode eller tvinge dem. Det førsle havde ikke været muligt, skønt
Li ank iig havde anvendt storl Arbejde og store Pengeudgifter paa det.
Der var derfor nu ikke andet at gøre end al tvinge dem. Danmark var
i ede til at ruste sig for at hjælpe til med at tvinge Hannover og Sverrig.
der var de mest haardnakkede Modstandere, men Frankrig maatte saa
give Danmark større Subsidier, da dei ikke med Fredssubsidierne kunde
underhalde en tilstrækkelig stor Styrke. Frankrig maatte ogsaa for ai
holde Brunsvig-Lyneborg tilbage og i fornødent Fald komme Danmark
og Brandenborg til Hjælp opslille to Armékorps, det ene i Elsass, det
andet ved Nedrerhinen. Martangis gjorde herimod gældende, at det var
for tidligt al kræve Krigssubsidier, da Forudsætningen herfor endnu ikke
var indtraadt, men fra dansk Side hævdede man, at den nuværende Til
stand i Virkeligheden medførte større Udgifler for Danmark end en vir
kehg Krig, da del under en saadan kunde faa Lejlighed til at under
halde sine Tropper i Fjendens Land. Skulde Danmark ruste sig, saa det
kunde yde Frankrig en virkningsfuld Hjælp, var del ogsaa paa høje Tid,
da man kun kunde faa Matroser i Marts og April. Man stolede i Kø
e/j/mzm ikke mere rigtig paa Kurfgrsten, men man vilde, uanset dennes
Holdning, holde absolul fast ved Frankrig, hvis dette vilde sætte Dan
mark i Stand til at ruste sig’2.
Christian V sendte straks efter Konferencen med Martangis Kurfyr-
1 Chr. Vt. Meyercrone 7i 1683 (Geh. Reg.). 2 Jessens Konceptproto
kol fra Konsejlsmødet 23. Jan. (Geh. Konsejlets Arkiv). Rei. fra Martangis V.,
7-2, w/2 1683.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
