Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 1683. 22. Febr./4. Marts. Nr. 2.
kunde blive anvendle mod ham seiv. Ludvig XIV vilde hellere betale
Krigssubsidier, naar Krigen var indtraadt, hvilket ikke kunde ske før
Maj eller Juni,end give nogensomhelst ekstraordinær Undersiøttelse nu 1.
Ludvig XIV blev dog kort efler bange for, at disse sladig noget vage
Løfter og Udsigter heller ikke skulde være nok til at holde Kurfgrsten
fast. Del blev nødvendigt al opmuntre de Allierede ved mere bestemte
Udtalelser. Der afgik derfor, et Par Dag efter, 25. Jan., lo omtrent ens
lydende Instrukser til Rébenac og til Martangis. De skulde erklære, at skønt
Ludvig XIV stadig helst saa Freden i Riget bevaret og i alt Fald gerne
vilde undgaa at komme til at staa som Angriber, vilde delte Hensyn dog
ikke afholde ham fra at gaa med til alt, som kunde være fordelagligt
for hans Allierede, og da han ikke tvivlede om, at de ved Alliancen med
ham haabede paa, i Betragtning af Sverrigs Opforsel mod ham, at blive
sal i Stand til al bemægtige sig de svenske Lande i Tyskland og dele
dem mellem sig, gav han sit Samtykke til, at Danmark ved den mindsle
Bevægelse, som de svenske Tropper gjorde for at sætte over til Tyskland,
angreb dem til Sos og at Danmark og Brandenborg siden i Forening
erobrede Pommern, Wismar og Bremen. De to Gesandler maalte slulle
en ny Traktat herom og love Betaling af Krigssubsidier fra den Dag al
regne, da Danmark og Brandenborg efter de Traktater, der maalte blive
afslutlede i København og Berlin, angreb Sverrig til Lands og til Vands.
— At det i Virkeligheden heller ikke nu var Ludvig XIV’s Hensigt at gaa
saa vidt, men at han nærmest kun tilsigtede at holde de Allierede fast
ved de i Udsigt stillede Erobringer og i alt Fald kun vilde slulle i yderste
Nødstilfælde, viste en til de to Gesandlers mere private Information be
regnet Tilføjelse: Da Ludvig XIV hellere snarest nmligt vilde slutte Fred
med Riget end give Anledning til nye Uroligheder, skulde de trække For
handlingerne i Langdrag saa meget som muligt og faa Krigstilfældet
udsat saa meget, det kunde lade sig gøre, aden at vække Mistanke hos
dem, de forhandlede med. Hvis Kongen og Kurfgrsten pressede dem
stærkt for at faa dem til al bevilge ekstraordinær Undersiøttelse eller be
slemme Tidspunktet for Krigssubsidiernes Begyndelse, maalte de hellere
samtykke i det sidste end i det første og fastslaa Tidspunktet for den
første Betaling til 1. Juni eller i yderste Fald 1. Maj 2. De skulde holde
hinanden nøje underreltet om Forhandlingernes Gang, saa disse kunde
gaa ens frem begge Steder, enten ved at de fremmede eller sinkede dem.
— I Instruksen til Martangis tilføjedes, at skønt det, som Martangis kunde
se, ingenlunde var Ludvig YIV’s Mening at fremskynde Forhandlingen,
men snarere al sinke Aktionen saa meget som muligt, var det dog af
endnu større Vigtighed at sikre sig Kongen og Kurfgrsten ved en nøje
1 Ludv. XIV t. Rébenac Va 1683 (Urk. u. Actenst. XX. 705). " I bv
struksen for Martangis var tilføjet: eller 1. April, men Croissy meddelte siden
Martangis, at det var en Fejl (Croissy t. Martangis */s 1683).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
