Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 2. 1683. 22. Febr./4. Marts. 43
havde forbitret ham megel mod Frankrig, og han var meget urolig over
sine Naboers store Ruslninger, særlig Sverrigs og Polens. Ja, Rébenac
gik endog saa vidt at antyde, at Ludvig XIV paa Grand af de vanskelige
Forhold i Berlin maaske havde Brag for en Repræsentant med større
Evner end hans. Ludvig XIV søgte at berolige Kurfyrslen med Løfte
om, at hvordan Processen om Oranien end faldt ud, skulde den ikke
komme Ul at skade Kurfgrstens Børns Arveret, han vilde endog give en
skriftlig Forsikring derom. Sverrig var efter de Efterreininger, der fore
laa for Ludvig XIV, heller ikke i Stand Ul at føre Tropper over til Tysk
land. Rébenac maatte dog af den Grund ikke nægte at træffe Aftaler
med Kurfyrsten om, hvad der skulde gøres for at hindre den svenske
Ti oppetransport. Han skulde, naar Lejlighed gaves, forsikre Kurfyrsten
og hans Ministre om, at Ludvig XIV ikke mere havde noqen Sympathi
for Sverrig, ja han maatte endog, hvis det btev absolut nødvendigt, lade
dem haabe, at Frankrig, hvis man fik sikker Eflerretning om, at Sverrig
vilde sætte et Korps over, der var stort nok til al begynde Krig, saa vilde
hjælpe Kurfyrsten med en Forøgelse af Subsidierneja endog med Krigs
subsidier, dog skulde han stadig passe paa at udtrykke sig saaledes, at
man ikke kunde benytte sig deraf til uden retfærdig Grund og uden Lud
vig XIV’s Samtykke at begynde Krig mod Sverrig 1.
Da dei stadig til det franske Hof vedblev at komme Efterreininger
allevegne fra om, al Kurfyrsten virkelig omgikkes med Planer om al
skifte Parti, mente Ludvig XIV det nødvendigt at gaa noget videre for at
holde sin vaklende Forbundsfælle fast. Rébenac fik Ordre til at gøre sig
al Umage foi at hindre, at Kurfyrsten slutte.de Alliance med Kejseren og
Kederlandene, og han maatte, om det blev nødvendigt, knytte Branden
boig til Frankrig ved en ny Traktat. Da Kurfyrslens Hovedformaal var
at vinde Pommern og hans Frygt for, at Frankrig vilde holde Haanden
over Sverrig, maaske kunde faa ham til at slutte sig til Modpartiet, maatte
Rébenac erklære, at saasnart Sverrigs Foranstaltninger til al sætte et
nogenlunde betydeligl Korps over til Tyskland bragle Kurfyrslen til at
forene sine Vaaben med Danmarks for at hindre Overførselen, vilde
Ludvig XIV betale Krigssubsidier, som om Sverrig var virkelig Angriber.
Ku:fyrsten kunde deraf se, at Ludvig XIV ikke vilde skaane Sverrig. Da
man imidlertid, hvad enten Kurfyrslen vilde skifte Parti eller ikke, maatte
være forberedt paa, at han vilde forlange forøgede Subsidier straks for
at sætte sig i Forsvarstilstand, saa kunde Ludvig XIV ikke se nogen
Grund til allerede nu at give saadanne. Det maatte Rébenac afvise med
Henvisning til den sidst afsluttede Traktat; Ludvig XIV havde ogsaa al
Grund til ikke at give dem, da de Tropper, Kurfyrsten antog, maaske
Rebenac t. Ludv. XIV s%2 1682, 13/x, ls/i 1683 (Urk. u. Actenst. XX.
693, 698 ff., 702). Ludv. XIV t. Rébenac u/i, 28/i 1683 (Urk. u. Adtenst. XX
700 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
