Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 1683. 27. Juli. Nr. 6.
lægges Kongen en Lisle over dem, for at man kan indhente Kongens
Raad og Samtykke. 9. Børnene af dette Ægteskab maa ikke indgaa
Ægteskab elter forlove sig aden Kongen af Storbritanniens og hans Suc
cessorers Raad og Samtykke. Da Kongen og hele den kongelige Familie
ugerne ser Prinsessens Fraværelse, lover Prinsen, al han ikke vil føre
Prinsessen til Danmark eller Ul Steder paa den anden Side Havet aden
den engelske Konges Tilladelse og Billigelse af Rejsen. 10. I det Tilfælde
al Prinsesse Anna dør før Prinsen, overgaar Administrationen af God
serne og Successionen i den afdødes Godser, Reltigheder og Tilgodehaven
der ikke Ul Prinsen, men Børnene, hvis der er saadanne, succederer i alle
de mødrene Godser; hvis der ingen Børn er, tilbagegives de Juveler og
andre Preliosa, som Prins Georg før eller efter Giftermaalel har givel
Prinsessen, til Prinsen.
Efter al have drøftet delle Udkast med Prinsen og Plessen havde
Bachwaldt og Lente den 26. Juli en Konference med Rochesler og Sunder
land samt Leolin Jenkins i Kancelliel i Whilehall. Efter at have ndveks
lel Fuldmagterne, gjorde de Danske en Del Bemærkninger til del engelske
Udkast. De ønskede Betalingen af den i Art. 2 fastsatle Pension frem
skyndet, da Prinsen havde hafl saa mange Udgifler. De engelske Kom
missæren lovede, al den førsle Portion skulde blive belall til Mikkelsdag.
De Danske ønskede ligeledes lilføjel en Passus om, al Pensionen ikke
maatle besværes med Panlsællelser eller Assignationer, saa Betalingen
derved kunde forsinkes. De Engelske lovede, ai der skulde blive udstedl
el kongeligl Brev om denne Sag, saa det ikke skulde have nogen Fare.
Ved Art. 3 gjorde de Danske den Bemærkning, at man ved al indskrænke
Tiden til 200 Åar ikke syntes at have sørget lilslrækkeligt for Efterkom
merne. De Engelske svarede dertil, at i England plejede man kan at
drage Omsorg for Kvinderne i 92 Aar, naar de, efter at have faaet deres
Medgift, gik over i en anden Familie, men for at vise sin gode Vilje
havde man her udvidet del til 200 Aar. Ved Art. J spurgle de Danske,
om man ogsaa var sikker paa ai faa de 10,000 Pd. af Postindtægterne
efter Hertugen af Yorks Død. De Engelske svarede, at der ved kongeligt
Brev vikle blive givet fuld Sikkerhed herfor ligesom ved Accisen. Ved
Art. 5 var de Danske mere belænkelige. De mente, al del af mange
Grunde var rimeligt, at Prinsen i dette Tilfælde beholdt Pensionen, i del
mindste saalænge han levede. De Engelske lovede at ville forhandle med
Kongen herom. Angaaende Livgedinget (Art. 6) skulde i det førsle Møde
gives en Forklaring om, hvorledes det skulde fastsættes efter dansk Ret.
De Engelske svarede, at de Danske skriftligt skulde forklare, af hvilken
Grund Livgedinget skulde fastsættes efter dansk Rei, saa vilde de udtale
deres Mening. Da de Danske oplysle, al der i Danmark ikke fandles
Fyrsiendømmer eller Lierlugdømmer, erklærede de Engelske sig tilfreds
med, at man beholdt de sædvanlige Navne. Da de Danske hævdede, al
man ved Successionen i Fædrenearven maatle følge dansk Ret, erklærede
de Engelske, ai de i meste Mode vilde erklære sig herom. 1 Art. 7 ansaa
de Danske det ikke for nødvendigt at fastsælle en bestemt Sum, da det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
