Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Nr. 6. 1683. 27. Juli.
bedre kunde ouerlades Ul Prinsens Gavmildhed ug ægleskabelige Kærlig
hed. Da de Engelske erklærede, al det var en i hele England antagel
Skik, al der fastsattes en bestemt Sum, spurgte de Danske, hvor stor de
mente denne barde være. De Engelske svarede, at de vilde tale med
Kongen og Prinsessen derom og give nærmere Besked i næste Møde.
Angaaende Art. 8 stod der en haard Strid. De Danske erklærede, at der
ikke kunde være Tvivl om, al Prinsen ved Udvælgelsen af sine engelske
Embedsmænd og Tjenere vilde retle sig efler den engelske Konges Vilje,
men Prinsen maatte have Ret til al beholde dem, han førte med sig, i
den samme Stilling og til allid hertil at føje dem, han vilde, af sil eget
Folk. De Engelske hævdede, at del sjældent gik mellem Folk af to Na
tioner i den samme Husstand, og de vilde kun gaa med til, al Prinsen
skulde have Ret Ul al vælge sin Husstand (familiares) af del Folk han
vilde, men Kongen skulde approbere Valgel. De mente nok, at Kongen
vilde samtykke i, at Plessen blcv, men vanskeligt i den samme Stilling.
De forlangte en Lisle over de Personer, som Prinsen føder, og Angivelse
af, hvilken Slilling de beklædle. Ved Arl. 10 gav de Engelske Haab om,
at Prinsen efler Prinsessens Død kunde nyde Pensionen, saalænge han
levede, hvis der var Børn.
Endvidere forlangte de Danske nogle Artikler lilføjede: 1. Prinsen
burde have en IHel, der gav ham Sæde i Parlamentet, og en offentlig
Slatsslilling, for at han med større Udbytte kunde tjene Kongen. De
Engelske erklærede hertil, al der ikke var nogen Tvivl om, at Kongen
vilde opfylde delte Ønske, men del var ikke passende for Kongen ved en
ligefrem Arlikel al forpligle sig dertil. 2. Da der, i Tilfælde af at der
var Sønner, ikke var fastsat nogel om, hvorledes det skulde være med
Dølrenes Underhold og Medgift, burde der fastsættes nogel heroin. De
Engelske svarede hertil, at efler engelsk Skik omtaltes del ikke i en Ægte
skabstraklat, da enhver Fader havde den Pligt at give sine Døtre Med
gift- tVi det i hele Europa var Skik, at Medgiften bestemt nævnedes,
burde den ogsaa specificeres her. De Engelske svarede herUl, at Pen
sionen Jo Iraadte i Medgiflens Sted. i. Hvis Hertugen af York fik Søn
ner, burde der foruden de 20,000 Pd. Sterling gives Prinsens Efterkom
mere nogle Godser med Arveret for at oprelholde Familiens Værdiqhed.
Delte næglede de Engelske dog. 5. Prins Georg forbeholder sig fri Reli
gionsudøvelse efler den Augsburgske Konfession. De Engelske menle dog
ikke, at man ved en udtrykkelig Arlikel burde gøre nogen Forskel mel
lem den anglikanske Kirkes Religion og den Augsburgske Konfession.
Præsten vilde ikke blive fjernet fra Prinsen, men de haabede, at denne
med det første vilde vise sig i dei kongelige Kapel. 6. Som Livgeding
lilbød de Danske at sikre 25,000 Rdlr. aarlig. 7. Den fædrene Arv bør
arves efter dansk Ret; hvis begge Ægtefæller dor aden Born, bor Prin
sens Godser falde lilbage Ul Kongen af Danmark og hans Successorer,
Prinsessens Ul Hertugen af York og hans Successorer; hvad der er er
hvervet i Ægleskabet, skal deles mellem den danske Konge og Hertugen
af York.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
