Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 1683. 27. Juli. Nr. 6.
Prins Georg og Plessen var ogsaa nogel belænkelige med Hensgn
til Livgedinget, hvis Øen Femern skålde gaa med i Pantet for de 25,000
Rdlr., idet de 300,000 Rdlr., for hvilke Prinsen havde Øen i Pant af
Hertugen af Gottorp, efler Frederik IIPs Testamente tilhørte Prinsen som
fri Penge, hvorfor han ogsaa gerne vilde, at de efter hans Død frit skulde
tilfalde hans Descendenter. De vilde dog gaa ind paa, al Vordingborg
Slot og Amt og Femern sattes i Pant for de 25,000 Rdlr. Livgeding, men
Plessen mente saa, at Christian V burde give Prinsens Descendenter en
Erkendtlighed, da Vordingborg Amt i Virkeligheden kun indbragte en
6000 Rdlr., saa Prinsen vilde komme til at udrede de 19,000 Rdlr. af sine
egne Midler. I en ny Konference, 27. Juli, hvori man særlig behandlede
Spørgsrnaalel om Prinsens Embedsmænd og Tjenere, meddelte de em
gelske Kommissærer som Karl IPs yderste Indrømmelse, at han vilde
lade Prinsen beholde Plessen, men ellers ingen fremmede af nogen Kva
litet, og endvidere skulde der tilføjes, al alle Prinsens Tjenere skulde
vælges med den engelske Konges Billigetse
Man var nu, da de engelske Kommissærer havde vist Villighed
til at imødekommc de Danske i alle Artikler undtagen den om Prinsens
Hoffolk, kommet saa vidt, at man haabede at komme til Enighed ien
ny Konference den 28. Juli. Da Karl II, der stod i Begreb med at rejse
til Windsor, gerne vilde have Formælingen fremskyndet saa megei som
muligt, mente de danske Gesandter, al de, hvis Kongen ønskede det og
Prinsen samtgkkede deri, ikke kunde vægre sig ved at lade Formælingen
foregaa, seiv om man endnu ikke var hell enig om Traktaten. Den
franske Ambassadør trængle ogsaa stærkt paa for at faa Formælingen
fuldbyrdet saa snart som muligt, da han var bange for, al den af Prin
sen af Oranien til London sendte Baron Benlinck skulde søge at hindre
Ægteskabet ved ai tilbyde et Ægteskab med den brandenborgske Kur
prins. De gik derfor ind paa al fastsætte Formælingen til den 28. Juli
om Åflenen. Del lykkedes dog ikke i Konferencen den 28. Juli at blive
enig om Artiklen angaaende Prinsens Tjenere, skønt man forhandlede
lige til Kl. 6 om Eftermiddagen. Del af de engelske Kommissærer op
satte Udkasl til denne Artikel var efler de Danskes Mening affaltet i ret
milde Udtryk, og de mente, at det heller ikke, da Prinsen skulde oplages
i den kongelige Familie og bo i det kongelige Palads, kunde siges at
være urimeligt, al Kongen kun vilde have Tjenere hos Prinsen, der var
ham bekendte, men da deres Instruklion udlrykkelig paabød dem al ud
virke Tilladelse for Prinsen til i sin Tjeneste al have nogle Personer, dei1
var den danske Konges Undersaatter og til hvem denne kunde have fald
1 Rei. fra Buchwaldt og Lente ’7? 1683 (med det engelske Udkast til
Ægteskabstraktaten, de danske Gesandters Bemærkninger dertil og de engelske
Kommissærers Svar derpaa samt de af de danske Gesandter opstillede Artikler)
(England B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
