Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 1683. 6./16. Nov. Nr. 7.
blande sig deri ved venskabelig Bistand, men blev en af dem offensivt
angrebet, skulde de andre to gde den angrebne den i denne Traktat fasl
salte Hjælp. Hvis Sverrig førte ei saa stort Korps over til Tyskland, al
det vakte Uro hos Naboerne, skulde de soge ved venskabelige Forestillin
ger at hindre en saadan Transport og gde hinanden Hjeelp til Forsvar
af deres i de nævnle Kredse liggende Lande 1.
Del kom dog ikke til nogen virkelig Forhandling om dette Udkast.
Meinders vilde have en Forhandling med de Danske, før han talte med
den brnnsvig-Iyneborgske Repræsentant Grote om del, men de Danske
lod ikke. til at være tilbøjelige til en saadan Forhandling. Knrfyrsten
var heller ikke tilfreds med Bestemmelserne om, hvorledes man skulde
forholde sig, hvis der opstod Krig i Riget eller Uroligheder i Kredsene,
da han ikke vilde forpligle sig til al sidde stille og lade alt gaa, som del
vilde. Art. 4 skulde derfor forandres saaledes, at de Allierede, hvis der
ikke opnaaedes Fred eller Stilstand og der opstod Uroligheder, straks
skulde træde sammen og efter Konjnnktnrerne træffe Bestemmelser om
hvad man skulde gøre for at bevare Riget i dets Konsistens og afvcerge
Vold mod det. I Art. 5 sknlde fastslaas, at Fred og Ro i de 3 Kredse
skulde hævdes mod enhver Angriber, og alle Krigsbesværinger skulde af
værges med fælles Magt, indtil der var givet Satisfaktion og Erstatning 3.
Med Hensyn til Arbejdet for Freden i Riget erklærede Grote, al
Brunsvig-Lyneborg gerne vilde befordre Freden mellem Riget og Frank
rig, men da Hertugen af Hannover stod i Alliance med Kejseren, kunde
man ikke gaa med til Tvangsforholdsregler mod denne. Da de Danske
spurgte, hvad man da skulde gøre, hvis Kejseren viste sig ubøjelig, svarede
Grote, at det endnu var for tidligl at bestemme noget herom. Man maaite
ogsaa overveje, hvad man skulde gøre overfor Frankrig, hvis det efter
Udløbet af den for Antagelsen af dets Betingelser salte Frist (31. Aug.)
forelog sig noget mod Riget. Forhandlingerne mellem de Danske og
Grote angaaende deres partikulære Stridigheder: Elblolden, de Danmark
skyldige Kvarterpenge hos Meklenborg, Sachsen-Lauenborg og andre Stren
der i den nedersachsiske Kreds og Hertugen af Gottorp kom heller ikke
af Stedet. Baade de danske Ministre og den franske Gesandt Villars, der
ogsaa var til Slede i Rensborg, mente, al del slel ikke var Brunsvig-Lyne
borgs Alvor; de brunsvig-lyneborgske Hertuger vilde kan trække Tiden
ud, saa dei kunde ikke nytte noget at overlevere dem Meinders’s Udkast.
Man maatte kræve en kategorisk Erklæring af dem. De Danske var og
saa misfornøjede med, al Meinders ikke vilde give noget bestemt Svar
paa, hvad man skulde gøre mod Brunsvig-Lyneborg, hvis det ikke vilde
befordre Freden. Meinders gav ligeledes et undvigende Svar , da de
Danske spurgte, hvorledes Knrfyrsten vilde stille sig, hvis Danmark fore
log sig noget mod Meklenborg og Sachsen-Lauenborg for at faa de skyl
Urk. u. Actenst. XIX. 629 —32. 2 Urk. u. Actenst. XIX. 636 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
