Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1683. 6./16. Nov. 165
Nr. 7.
dige Kvarterpenge belall og Brunsvig-Lyneborg saa blandede sig i Slri
den. Meinders fik det Indtrgk af Forhandlingerne, at Danmark, særlig
Kongen seiv og Grev Konrad Reventlov, helst vilde have Krig og vilde
benylte Kvarlerpengespørgsmaalet til at fremkalde en saadan. Christian V
foreslillede ogsaa Meinders, at Kurfyrsten barde benytte Lejligheden Ul
at faa Sverrig fordrevet fra Tyskland 1.
Kurfyrsten seiv var meget betænkelig. Han var, som han skrev Ul
Meinders, nødl til al lage Hensyn til Kejseren og Nederlandene, og før
han kunde udtale sig kategorisk om, hvad man skulde gøre med Bruns
vig-Lyneborg, maatte han have en Konference med Meinders. De Danskes
Planer om et Angreb paa Sverrig var han ogsaa meget betænkelig ved,
da Frankrig ikke havde godkendt den slutlede Koncert og man siden
ikke havde hørt noget derfrå. Han anerkendte Kongen af Danmarks
Ret til de af Kejseren givne Assignationer, men han vilde dog foreslaa,
al Danmark, før det gik til Tvangsforholdsregler, gav Skyldnerne en
kort Termin til at betale i, og han vilde seiv alvorligt lilraade dem at
betale. Hvis andre blandede sig i Sagen, vilde Kurfyrsten yde Kongen
den Hjælp, han efter Alliancen var forpligtet UP.
I Rensborg søgte Meinders da ogsaa stadig at bringe en Forstaaelse
i Stand med Brunsvig-Lyneborg. Da Ludvig XIV i de sidste Dage af Au
gust for al tvinge Riget og Spanien til at anlage hans Fredsbetingelser
havde ladet sine Tropper rykke ind i de spanske Nederlande og i den
Anledning lilbød Danmark og Brandenborg nu at ratificere de med disse
tidligere slutlede, men ikke ralificerede Traktaler med Tilføjelse af en
hemmelig Artikel angaaende Angreb paa Brunsvig-Lyneborg, fik Mein
ders Ordre til ganske vist at holde dette hemmeligl, men dog lade Grole
forstaa, at det laa i Kurfyrslens Haand at slutte med Frankrig og Dan
mark eller holde igen. Vilde Brunsvig-Lyneborg ikke antage del opsatle
Traktatudkast, maatte del seiv løbe Risikoen. Overfor de Danske frem
hævede Meinders Farerne og Ulemperne ved et Angreb paa Sverrig og
Fordelen ved en nærmere Forbindelse med Brunsvig-Lyneborg. Da Chri
stian V vedblivende var mest stemt for Krig og bestyrkedes heri ved Med
delelse fra Meyercrone i’Paris om, at Rébenac havde indbereltet, al Kur
fyrsten nu var stemt for Krig mod Brunsvig-Lyneborg, fik Meinders
Ordre Ul at sige Ul Christian Vog hans Ministre, al Kurfyrsten ganske
vist til Rébenac havde udlalt, at han var misfornøjet med del kejserlige
Hofs Holdning, men han ønskede paa ingen Maadc at opvække Krig.
Saaledes som Stillingen var for Wien, beroede efter hans Formening hans
og Danmarks Velfærd og Sikkerhed paa en nærmere Forbindelse med
Brunsvig-Lyneborg’6. Da der kort efter kom Eflerretning til Berlin om,
Urk. u, Actenst. XIX. 635—38. 2 Kurf. Fr. Vilh. t. Meinders Va
1683 (Urk. u. Actenst. XIX. 638 f.). 3 Kurf. Fr. Vilh. t. Meinders 5/a, 8A»
1683; Meinders t. Kurf. •/» 1683 (Urk. u. Actenst. XIX. 640 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
