Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 1683. 6./16. Nov. Nr. 7,
al Wien var blevel befriel, skrev Kurfyrsten til Meinders, al nu maatle
man da ved del danske Hof kunne indse, at Kurfijrstens Plan om en
nærmere Forbindelse med Brunsvig-Lijneborg var den bedsle, og at man
under de nuværende Forhold ikke kunde tænke paa el Brud med delle
Hus. Kurfgrslen var dog bange for, al man allerede havde forpassel
den bedsle Tid, og al Brunsvig-Lijneborg nu vikle være vanskeligere al
vinde end tidligere 1.
Forhandlingerne med Brunsvig-Lijneborg forlagdes derefler Ul Ebs
torf, hvor Hertugerne seiv var til Stede. Man kom dog ikke videre. Fra
brunsvig-lyneborgsk Side erklæredes 25. Sept., at man var villig til en
Slilstand mellem Rigel og Frankrig med Opretholdelse af Status quo;
man vikle ogsaa være med til al hindre alle Voldsomheder i Rigel fra
Sverrigs Side, hvis det førte Tropper over, men man kunde ikke fore
skrive Sverrig, hvor mange Tropper del maatle holde Ul Forsvar af sine
Lande i Tyskland. De danske Partikulærfordringer hørte ikke hjemme
her, men de vilde tilbyde deres Medvirkning Ul en fredelig Bilæggelse af
den gottorpske Sag, dog ventede de saa, ai Kongen vilde lade sine For
dringer paa forskellige Stænder i den nedersachsiske Kreds for reslerende
Kvarterpenge falde. Dermed endte foreløbig Forhandlingerne, da Mein
ders blev kaldt hjem 2.
Naar Danmark deltog i disse Forhandlinger skyldles del nærmesl
Hensynet Ul Kurfgrslen og Ønsket om al holde denne fasl ved den dansk
franske Alliance. Man nærede i København stadig den største Mistillid
til de brunsvig-lyneborgske Hertugers Oprigtighed og fulgie, som ovenfor
nævnt, med stor Mistænksomhed deres Optræden i den nedersachsiske
Kreds. Man var ogsaa bange for, at disse Forhandlinger skulde vække
Anstød i Frankrig, hvad de ogsaa virkelig gjorde 3. I København var
man fasl bestemt paa under alle Omsiændigheder at holde fast ved
Frankrig og haabede til det sidsle paa, at Frankrig vilde bekvemme sig
til at ralificere den af Martangis slultede Traktat. Dette Haab slog
ganske vist fejl, men i Samtaler med Meyercrone gjorde Croissy gæl
dende, at Skylden for Ikke-RaUfikalionen ikke laa hos Frankrig, men
hos Brandenborg, hvis Medvirkning ved Aktionen mod Brunsvig-Lyne
borg hele Tiden havde været en Forudsætning, men som nu havde trak
ket sig tilbage. Der maatle nu træffes andre Aftaler, og Frankrig havde
ikke nogel imod at slutte en Alliance med Danmark alene, og han tviv
lede ikke om, at de lo Konger let vilde kunne blive enige heroin. Disse
Udtalelser faldt i god Jord i København. Meyercrone fik Ordre Ul at
kræve en positiv Erklæring af Frankrig om, hvad Hjælp Danmark kunde
vente sig af Frankrig, hvis Brunsvig-Lyneborg igen sendte Tropper Ul
1 Kurf. Fr. Vilh. t. Meinders I0/9 1683 (Urk. u. Actenst. XIX. 642), 2 Urk.
u. Actenst. XIX. 644 ff. Protokoller over Konferencerne i Ebstorff 28/», 24A>, 2%
1683 (Geh. Reg.). 3 Chr. V t. Meyercrone V? 1683 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
