Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Nr. 7. 1683. 6. 16. Nov.
forpligle sig Ul i Forening al angribe Bninsvig- Lgneborg. Da Ludvig
XIV na haude ladet sine Tropper rykke ind i de spanske Nederlande,
kunde de dermed let afoise det ved den tidligere Koncerl stillcde Fortan
gende om, al Ludvig XIV skulde lade sine Tropper rykke ind i Tysk
land. Der var nu ingen Fare fra Nederlandenes Side 1.
Croissy gav straks Meyercrone Meddelelse om den Ordre, der var
afgaael til Villars. Da Brandenborg var faldel fra, ønskede Ludvig XIV
al slutte en ny Alliance med Danmark. Ludvig XIV ønskede, al Chri
stian V skulde opsælte el Udkasl til en saadan og levere Villars det eller
sende det Ul Meyercrone. Hovedindholdet af den ny Alliance burde være:
1. Ansvaret for Angrebet burde vælles over paa Brunsvig-Lyneborg, hvil
ket bedst kunde ske ved, al Danmark udvidede sine Kvarterer i Nabo
skabet og lod Brunsvig-Lyneborg angribe dem. Iwad det sikkert vilde
gøre. 2. Der skulde træffes Beslemmelser om, med hvilke Styrker og
hvor begge Parter skulde agere, 3. hvilke Subsidier Frankrig skulde yive
Danmark for den forbigangne Tid og for Fremliden, 4. hvorledes Hjæl
pen til Søs skulde ordnes og 5. hvorledes Frankrig skulde udføre sin
Diversion. Man skulde se at vinde Kongen af England og al faa Kur
fyrsten af Brandenborg med, ligeledes Kurkoln og Miinster. Ludvig XIV
vilde være villig til al forhøje de for den forløbnc Tid tilbudle 60,000
Rdlr. nogel. Han ønskede el Angreb paa Brunsvig-Lyneborg i Oktober,
og hvis Danmark kunde faa Kurfyrsten af Brandenborg med, hvad Lud
vig XIV helst saa, vilde Villars og Rébenac faa Ordre Ul at udveksle Ra
tifikationerne af de af dem slutlede Traktaler, og Frankrig vilde saa be
tale Krigssubsidier fra sidste 1. Juni af, saafremt der til Traklaterne
føjedes en Artikel, der forpligtede Danmark og Brandenborg Ul at an
gribe Brunsvig-Lyneborg. Var Brunsvg-Lyneborg først slaael ned. vilde
de svenske Besiddelser i Tyskland falde af sig seiv, og Frankrig vilde
saa ikke have nogel imod, al Danmark \og Brandenborg bemægtigede
sig dem og at Danmark salte sig i Besiddelse af hete dels Naboskab.
Da Brunsvig-Lyneborg næppe kunde vente Hjælp af andre end Land
greven af IIessen, var der nu en særdeles gunstig Lejlighed. Hvis Kur
fyrsten ikke vilde gaa med, vilde Ludvig XIV slutte med Danmark alene
og ønskede al vide Danmarks Betingelser. — I sin Indberelning udlalte
Meyercrone dog en Tvivl om, al Villars var instrueret om alt delte, og
mente, al del maaske var klogesl al vente lidt, da Konjunkturerne let
kunde faa Frankrig til om koii Tid al tilbyde mere 2
I København var man stærkt betænkelig ved at udlale sig nærmere
om Indholdet af den ny Alliance. Del var, mente man, Frankrigs Sag,
da den jo foresloges af Frankrig. Frankrig havde heller ikke hidlil agtet
i el megel paa Danmarks horslag, og Kongen var, som han skrev til
Ludv. XIV t. Rébenac 7» 1683 (Urk. u. Actenst. XX. 800 f.). 3 Rei
fra Meyercrone Ve (n. St.) 1683 (Frankrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
