Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 1683. 6./16. Nov. Nr. 7.
Meyercrone, slet ikke sikker paa, al del trods de mange Traktater var
Frankrigs alvorlige Mening at slutte en nærmere Forbindelse med Dan
mark, maaske var Hensigten kan ved saadanne Forslag al holde Dan
mark i stærk Krigsrustning til Fordel for Frankrig, men aden at yde
Danmark tilstrækkelig Pengehjælp. Det rigtigsle vilde være, al Frankrig
ratificerede den af Marlangis sluttede Traktat og betalte de derefter skyl
dige Subsidier, indtil en ny Overenskomsl slultedes. For at vise Kongens
gode Vilje maatte Meyercrone dog erklære, al Christian V, hvis Frankrig
vilde garantere ham, vilde soge at provokere Brunsvig-Lyneborg til el
Angreb ved at lage Kvarterev i de nærliggende Lande, hvortil han iøv
rigt var beretiigel, da de stadig skyldte ham Kvarterpenge fra sidste
Krig. Hvis Frankrig vilde hjælpc ham tilstrækkeligt med Penge, vilde
hau foruden Flaaden og Hæren i Norge stille en Hær paa 24-,000 Md.
Han vilde ikke stille urimelige Subsidiefordringer, men han vilde ikke
stilles daarligere, end Frankrig havde stillet sine tidligere Allierede.
Hjælpen til Sos kunde ordnes efter det af Meyercrone i Foraaret over
givne Udkast. De franske Diversioner maatte specificeres og udføres saa
ledes, at de gavnede Kongens Operalioner og at Kongen i Nødstilfælde
kunde have virkelig Hjælp af dem. Kongen havde allerede givel sin Ge
sandt i England Ordre til at se at vinde Kongen af England, og han
vilde gøre all for igen at faa Kurfyrsten paa den rette Vej. Hvis Kur
fyrsten, hvad man maatte befrygte, ikke gik med, var det af stor Betyd
nin al faa Kurkoln og Munster med. Kongen vilde bestræbe sig for det,
men Frankrig maatte ogsaa hjælpe med. Del var nødvendigt, al der
snart blev sluttet noget bestemt, da Kongen ikke kunde blive i den nu
værende Uvished eller udholde de med de store Ruslninger forbundne
Udgifler. Fremfor all maatte Ludvig XIV give Ordre til al betale de
forfaldne Subsidier 1.
1 en Konference den i. Sepl. med den franske Ambassadør Villars,
der imidlertid havde modtaget Ludvig XIV’s Ordre af 23. Aug., meddelte
de danske Ministre Villars Indholdet af den Ordre, der var afgaaet til
Meyercrone. Man drøftede den franske Diversion og Subsidiespørgsmaa
let. Villars meddelte, at Frankrig forhandlede med Kurfyrsten af Koln,
der nu lillige var Biskop af Munster, for at faa denne til at gaa med
mod Brunsvig-Lyneborg. Til de Tropper, Kurfyrsten af Koln kunde
stille, vilde Frankrig føje en 12—15,000 Md. under en fransk General,
der ogsaa skulde kommandere de kolnske Tropper. Danmark skulde
saa fra Oldenborg og Delmenhorst lade en 4—5000 Md. stode Ul. Med
Hensyn til Subsidierne forestillede de Danske Villars, at efter den nuvæ
rende ’Traktat skulde Danmark stille en Hær paa 16,000 Md. og herfor
have 600,000 Rdlr. aarlig. Da det nu var Meningen, ai Danmark skulde
stille en Hær paa 24,000 Md. foruden en Flaade, maatte Subsidierne for
1 Chr. Vt. Meyercrone 2/g 1683 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
