Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 1 684. 20./30. Maj. Nr. 11.
sin Repræsentant Meinders fremsælie ei andet: Man skulde derefler lige
som efter det brunsvig-lyneborgske slemme for Siilslanden i Regensburg
og anbefale den alle andre Steder, men blev disse Bestræbelser aden Re
sultat og kom det til del gderste med Spanien og Nederlandene, maatte
man hverken direkte eller indirekte blande sig deri, ligesom man i det
hele ikke aden en Rigsbesluining maatte blande sig i fremmede Krige.
Begge Parter vilde bestræbe sig for at hindre Rigets Lemlæslelse og for
at opretholde og forsvare Freden i den oversachsiske, nedersachsiske og
westfalske Kreds mod enhver. Slridigheder i disse 3 Kredse mellem de
Allierede skulde bilægges i Mindelighed. Kredsembederne maatte ikke
udvides ud over de rette Grænser. Endvidere skulde Brunsvig-Lgneborg
opgive alle Engagementer, der stred mod de ovennævnte Punkler. Med
Hensgn til de af Danmark forelagne Kvarterudvidelser erklærede Kur
fgrsten, at Kongen af Danmark sikkert vilde trække sine Tropper tilbage,
saasnarl de resterende Stænder betalte.
I en Konference, som Grote. og den brunsvig-lyneborgske Gesandt i
Berlin Oberg samme Dag havde med Meinders, klagede Grote særlig
over de af Danmark foretagne Indkvarteringer. De var i Modstrid med
alle naturlige og Rigets Love og kunde ikke forsvares med Henvisning
til nogle kejserlige Assignationer, der stred mod Rigets Love. Det var
godt nok, at Kurfyrsten havde sendt nogle Regimenter til Meklenborg
for al hindre videre Indbrud i Riget, men saalænge Kurfyrsten ikke be
stemte sig til i fornødenl Fald at fjærne de danske Tropper med Magi,
hjalp hans Skrivelser sikkert intel. Ide følgende Konferencer hævdede
Meinders, efter Konference med Rébenac og Gabel, stadig, al Kongen af
Danmarks Fordring om Betaling var berettiget. Kurfyrsten kunde der
for ikke raade de brunsvig-lyneborgske Hertuger til andet end til ikke
af den Grund at opvække Slridigheder, da Kongen af Danmark absolut
ikke tilsigtede andet end at faa de skyldige Penge betalt. Paa Grotes
Meddelelse om, at de brunsvig-lyneborgske Hertuger var villige til at
stemme for en Vaabenslilsland i Regensburg og anbefale den alle andre
Steder, erklærede Meinders efter Konference med Rébenac, al Groles Er
klæring ikke var tilslrækkelig, da den ikke indeholdt noget om Tiden og
Betingelserne for Vaabenstilstanden. Grote svarede hertil, at Tiden for
saa vidt var Brunsvig-Lgneborg ligegyldig, og med Hensyn Ul Betingel
serne vilde hans Herrer godkende det, som Kejseren og Riget gik ind
paa. Hertil svarede Meinders straks, at med denne Erklæring vilde
Frankrig sikkert ikke være tilfreds, da den gjorde Brunsvig-Lyneborgs
Stilling afhængig af Kejseren. Brunsvig-Lgneborg maatte bestemt er
klære at ville anerkende Status quo i Riget.
Meinders ændrede derefter sil Udkasi saaledes, at Brunsvig-Lgneborg
skulde forpligte sig til at stemme for og anbefale en Vaabenstilstand paa
en 10—20 Aar paa Beiingelse af Slatus quo. Under de fortsatle For
handlinger hævdede Grote, at Brunsvig-Lgneborg med Hensyn Ul Belin
gelserne for Freden mellem Frankrig og Riget kun kunde love at slutte
sig Ul Kejserens og Rigets Ønsker, hvilket Meinders fandt for ubestemt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
