Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 11. 1684. 20./30. Maj. 229
Endvidere ankede Grote over, at Brunsvig-Fyneborg skulde forpligte sig
til ikke at blande sig i nogen Krig, men man talte ikke nogel om, hvad
Danmark, Koln og Brandenborg skulde gøre. Forpliglelsen maatte være
ens. Endvidere krævede Grote stadig, al Danmark skulde trække sine
Tropper tilbage fra Meklenborg og Lauenborg og Koln sine fra Hoxter.
Den danske Gesandt Gabel dellog ikke i de egentlige Forhandlinger mel
lem Meinders og Grote; men hævdede overfor Meinders, at det enesle,der
vitde hjælpe overfor Brunsvig-Lgneborg, var at slutte den nærmere Kon
cert og gøre Tropperne rede Ul Angreb. I Sluiningen af April indgav
Grote et nyt Udkast Ul en Overenskomst mellem Brandenborg og Bruns
vig-Lyneborg. De vigtigste Bestemmelser heri var: Begge Parter skulde
forpligte sig Ul al fremme Afslutningen afVaabenstilstanden. Alt skulde
forblive i samme Tilstand som 1. Aug. 1681, med Undlagelse af Strass
burg og Kehler Skanse. Kom det til Krig, skulde begge Parter holde sig
udenfor denne, men bestræbe sig for at opretholde Freden i de 3 Kredse.
Stridigheder i disse skulde bilægges i Mindelighed. Saasnart Overens
komsten var slutlet, skulde Kurfyrsten trække sine Tropper tilbage fra
Meklenborg og se at faa Danmark og Koln Ul ogsaa at trække deres
Tropper tilbage. Lykkedes det ikke, vilde Kurfyrsten ikke blande sig i
kommende Stridigheder, men soge at bilægge disse i Mindelighed. Da
Meinders og Fuchs imidlertid mente, at disse Forslag ikke siemmede
med Kurfyrslens Hensigt, bad de Grote om at tage dem tilbage, hvad
denne ogsaa gjorde\
Undei Foi handlingerne med Brunsvig-Fyneborg var Forhandlin
gerne om den nærmere Koncerl mod Brunsvig-Fyneborg saa godt som
gaaet i Staa. Dette skyldtes naturligvis væsenllig de brunsvig-lyneborgske
Forhandlinger, men ogsaa forskellige Vanskeligheder fra Frankrigs og
Kurkolns Side. Fudvig XIV hævdede stadig, al Danmark og Branden
borg i Fælleskab let kunde overvælde Brunsvig-Fyneborg, hvorfor Kur
fyrsten af Koln ikke skulde deltage i Aktionen mod Brunsvig-Fyneborg,
men holde sine Tropper parat Ul Brug mod Nederlandene. Herimod
protesteredes der energisk fra dansk Side. Det gjaldt om at blive færdig
med Brunsvig-Fyneborg saa hurtig som muligt, og dei kunde bedst ske
ved, at Kurkoln ogsaa hjalp med. Naar Brunsvig-Fyneborg først var
gjort uskadelig, kunde Kurkoln ogsaa med langt større Virkning og Sik
kerhed yde Hjælp mod Nederlandene2.
Kurfyrsten af Koln havde i Begyndelsen af April sendt sin Gesandt
i Berlin v. Krane en Instruks, hvori han udtalte, al han helst saa, al
Freden bevaredes, og at han ogsaa mente, at man nok kunde faa Spa
men Ul al gaa ind paa en 20-aarig Stilstand, naar man kunde faa Neder
Ang. Forhandhngerne mellem Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg se
Urk. u. Actenst. XXII. 209-20. 2 Rei. fra Meyercrone 2I/a 1684 (Frank
ng B). Chr. Vt. Meyercrone 25/s, 3l/s 1684 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
