Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 1684. 20./30. Maj. Nr. 11.
landene og Brunsvig-Lyneborg ti7 al tilkendegive Spanien, ai del ikke
kunde regne paa deres Hjælp. Det vilde man lettest kanne faa dem til,
hvis Danmark i Slutningen af April opstillede en 15—16,000 Mand nær
ved Elben og Brandenborg el lignende Antal Tropper i Minden og Hal
berstadt Slifter. Han vilde saa opslille en 4000 Md. i Hildesheim Stift,
hvor han havde foreslaael al bemægiige sig Bgen Hildesheim. Resten
af dei kurkolnske Kontingent iillige med det brandenborgske og danske
Kontingent i den weslfalske Kreds skulde tage Opslilling dels mod Ost
friesland, dels ved den nederlandske Grænse. Man skulde saa meddele
Brunsvig-Lyneborg, at da Byen Hildesheim havde begæret en brunsvig
lyneborgsk Besæining og det forlød, al Byen vilde faa det, vilde de Alli
erede ikke fmde sig deri, men seiv besætte Byen, indtil de havde faaet
tilslrækkelig Sikkerhed. Modsatle Brunsvig-Lyneborg sig Besættelsen, kom
det til at staa som Angriber, eller ogsaa rnaalte det, hvad der var del
sandsynligsle, indlade sig paa Forhandling, og man fik saa Anledning
til at tale rigtigt om Sagen, ikke alene om Hildesheim, men ogsaa om
det udvidede Kredsoberstembede og Opretholdelsen af Freden i Riget, og
del kunde saa sikkert lykkes al hindre et Brud.
Lente sendte en Åfskrift af denne Instruks til København, men hei
var man ingenlunde tilfreds med den. Man var enig med Kurfyrslen af
Koln i, at man barde træffe de nødvendige Forholdsregler Ul at beskytte
de Allieredes Lande, men før man kunde bestemme sig til noget, var det
nødvendigt, at man var fuldstændig i Orden med Brunsvig-Lyneborg.
Saasnarl Kavalleriet kunde eksistere i Fellen, burde derfor alle de Alli
erede rykke frem til den brunsvig-lyneborgske Grænse og tvinge Bruns
vig-Lyneborg til al antage et af de danske Alternativer. Brunsvig-Lyne
borg vilde da sikkert blive nødl til al give efter, og saa vilde Spanien og
Nederlandene ogsaa gøre det, da de byggede paa Brunsvig-Lyneborgs
Hjælp. Derimod ansaa Kongen det for megel belænkeligl al begynde
nogensomhelsl Aktion mod Nederlandene, før man var færdig med Bruns
vig-Lyneborg 1.
Man var i København ogsaa slærkl foruroliget ved Forhandlingerne
i Berlin mellem Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg, særlig da det for
lød, at disse allerede var langt fremskredne og at Brandenborg vilde lade
sig nøje med ei Tilsagn om Neulralitet fra Brunsvig-Lyneborgs Side,
hvilket var saa rneget mere betænkeligt, som Meyercrone samtidig indbe
rettede 2, at Croissy havde udlalt, at Frankrig ogsaa nok kunde lade sig
nøje med Brunsvig-Lyneborgs Neulralitet. Den brandenborgske Resident
i København Fr. Brandt meddelle tillige, at Kurfyrslen meget enskede‘,at
Danmark Irak sine Tropper tilbage fra Meklenborg-Schwerin og Sachsen-
1 Chr. Vt. Lente 12A 1684 (med Åfskrift at Instruksen for v. Krane og
Kongens Bemærkninger dertil). (Geh. Reg.). 2 Re!, fra Meyercrone 1684
(Frankrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
