Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Nr. 11. 1684. 20./30. Maj.
Fr. Ahlefeldt fik 12. Aag. Faldmagt til al slutte en nærmere Alliance
med Brandenborg og Brunsvig-Lgneborg angaaende Angrebet paa Sver
rig og Ækvivalentet til Hertugen af Gottorp. For det Tilfælde, at man
ikke kunde blive enig herom, fik han 16. Aug. tillige Faldmagt til at
slutte en defensiv Alliance med Brunsvig-Lgneborg, dog maatle der ikke
optages nogel i denne, som kunde stride mod Traktaten med Frankrig
eller fornærme Frankrig. Da man vanskeligt vilde kunne faa Brunsvig-
Lgneborg til ved en ligefrem Traktat at forpligle sig til ikke at blande
sig i Striden mellern Kongen og Hertugen af Gottorp, maatle Ahlefeldt
nøjes med en Deklaration om, at Brunsvig-Lyneborg hverken direkte
eller indirekte vilde foretage sig nogel mod Kongen eller hjælpe nogen,
der vilde gøre det. Alliancens Varighed skulde sæltes til 20 Aar, hvis
der sluttedes Stilsland mellern Frankrig og Biget paa 20 Aar, ellers til
6 Aar, til hvilken Tid Traktaten med Frankrig ogsaa udløb. Med Hen
syn til Aktionen mod Sverrig saa Christian V helst, at Brandenborg og
Brunsvig-Lyneborg gjorde Begyndelsen, da de let kunde rykke ind i og
erobre de svenske Provinser, der var i en slet Forfatning. Men forlangtes
der dansk Aktion straks, vilde Kongen holde sin Flaade rede og lade den
løbe i Søen 1. Hvis Wismars Fæstningsværker skulde raseres og Byen
overgives til Meklenborg, hvad Kurfyrsten havde foreslaaet, forlangte
Kongen, der mente, at Wismar burde lilfalde ham, et Ækvivalenl derfor,
bestaaende i Ratzeburg Stift. Hvis Hertugen af Gottorp ikke vilde gaa
ind paa de tilbudle Betingelser, skulde Kongen have Ret til at sætte sig
i Besiddelse af hele Holsten a.
I Ordrer af 19. og 23. Aug. til Fr. Ahlefeldt erklærede Kongen sig
enig med denne i det ønskelige i at sikre sig Frankrigs Billigelse af og
Støtte ved Angrebef paa de svenske Besiddelser i Tyskland. Efter de fra
Meyercrone i Paris indløbne Relationer var der dog ikke megel Haab
om, at Frankrig nu efter Stilstandens Vedtagelse vilde billige Planerne
mod Sverrig, og del var under disse Forhold megel betænkeligt for Kon
gen at indlade sig paa en aaben Krig, hvori han vilde komme til at bære
Hovedbyrden; i alt Fald maatte han have Sikkerhed for, at Frankrig i
fornødenl Fald vilde hindre andre Magter i at blande sig i Striden. Paa
den anden Side var der samtidig fra Haxlhausen i Celle indløbel Efter
ietninger, hvoraf Kongen maatle slutte, at Brunsvig-Lyneborg nu var
bestemt paa, trods Stilstanden i Regensburg, al udføre Planerne mod
Sverrig, og Kongen mente derfor, at han ikke kunde forsvare overfor
sine Efterfølgere at lade en saa gunslig Lejlighed til at faa Sverrig bort
fra Tyskland og befri sig for el saa farligt Naboskab gaa ubenyltet hen.
Ahlefeldt skulde derfor forestille de brandenborgske og brunsvig-lyne
oorgske Ministre, al den bedste Maade at udføre Sagen paa vilde være,
Chr. V’s Resol. paa Fr. Ahlefeldts Memorial ang. Forhandl. 16/s 1684
{Geh. Reg.). 2 Chr. V’s Resol, paa Meinders’s Memorial ia/8 1684 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
