Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 1684. 20./30. Maj. Nr. 11.
at Brandenborg og Brunsvig-Lgnehorg alene straks gik til Aktion mod
Sverrig. De kunde hurligt, inden nogen kunde blande sig i Sagen, erobre
de svenske Besiddelser i Tgskland. Naar det først var sket, vilde Frank
rig lettere give sit Samtykke dertil og andre vilde næppe vove at blande
sig deri af Frygt for at faa ire saa stærke Magter mod sig. Danmark
vilde i saa Fald garantere Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg de af
dem gjorte Erobringer paa de af Kongen opstillede Betingelser med Hen
syn til Goltorp og Wismar og af yderste Evne forhindre svenske Troppe
overførsler til Tyskland. For at de brandenborgske og brunsvig-lyne
borgske Ministre ikke skulde føle sig stødte over, at Danmark ikke straks
vilde gaa med i Krigen, skulde Ahlefeldt gøre opmærksom paa, at Dan
marks Deltagelse vilde medføre, at Krigen vilde blive langvarig, idet Kej
seren, Nederlandene og andre saa ogsaa blev trukne ind i den, medens
dette sikkert kunde undgaas, hvis Danmark ikke deltog i Aktionen\
Da Forhandlingerne aabnedes i Itzehoe 26. Aug., foreslog Ahlefeldt i
Overensstemmelse med Kongens Ordrer Aktion foreløbig alene af Bran
denborg og Brunsvig-Lyneborg, men med Undersiøtlelse af den danske
Flaade. Meinders erklærede, ai Kurfyrsten ogsaa nok mente, al man
burde benytte sig of de gunstige Konjunkturer, men han vor enig med
Kongen i, at man ikke godt kunde gaa til et saa stort Foretagende uden
ai være sikker paa Frankrigs Samtykke og Slølle, seiv om man ikke
kunde faa del til at give Subsidier eller seiv dellage i Operalionerne.
Der vilde næppe blive slørre Vanskelighed ved at faa Herlugen af Gol
torp til at gaa ind paa det foreslaaede Bytte, da han efier Åfsluiningen
af Stilstanden i Regensburg havde tabt Modet. Grote hævdede, at alle
tre Magter straks burde gaa til Aktion, da Brunsvig-Lyneborg ellers
maatte aftakke en stor Del af sine Tropper og Sverrig saa ogsaa vilde
faa Tid til med sine Venners Hjælp at forsiærke sig. Man burde én
Gang for alle forhindre Overførsel af svenske Tropper til Tyskland ved
straks at bemægtige sig Stralsund og Stettin og i alt Fald blokere Wis
mar, men dertil var den danske Flaades Medvirkning nødvendig. Hans
Herrer kunde ikke indlade sig paa nogen Aktion mod Sverrig, medmindre
Danmark deltog i den. Han mente ikke, at der var noget at frygte hver
ken fra Kejserens eller Nederlandenes Side, særlig da hans Herrer mente
at kunne vinde Prinsen af Oranien for Planen og faa ham til at holde
Nederlandene udenfor. Frankrigs Samtykke og Støtte var ønskelig, men
ikke nødvendig. Det var ikke sandsynligt, al Frankrig aabenlyst vilde
modsætle sig Sagen, og man kunde i saa Fald ogsaa finde andre Venner2.
Under den videre Drøftelse erklærede de brandenborgske og bruns
vig-lyneborgske Repræsentanter beslemt, at deres Herrer absolut ikke
vilde gaa til Aktion alene, Danmark maatte være med. Ahlefeldt maatte
1 Chr. Vt. Fr. Ahlefeldt 19/s, 28/s 1684 (Geh. Reg.)
Ahlefeldt 27/s 1684 (Rrandenborg B).
2 Rei. fra Fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
