Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17, 1684. 5./15. Sept. 313
sege den i Nederlandene, dog skulde Sagen paadømmes inden ib Dage.
Gik Dommen Tolderen imod, skulde denne erstatte Skipperen Skaden
tredobbelt. Nederlænderne proteslerede imod, at der i Traktaten opioges
nogen Bestemmetse om, at den Skipper, der gjorde sig skgldig i Under
slæh, skulde straffes paa Liv, Skib og Gods. Der var ofte 20 Redere i et
Skib, og fordi én begik Underslæb, var del ikke rimeligt at straffe alle
de andre. Man satte saa kun, at Skipperen skulde straffes efler Sagens
Beskaffenhed og dei Lands Lov, hvor Svigen fandt Sted. Angaaende Art.
5 vai der stadig stor Strid. Jaet erklcerede paang, at Kongen absolnt
ikke kunde gaa ind paa den fra nederlandsk Side foreslaaede Form,
da han saa maatte gøre det samme overfor England, Frankrig og Sver
rig. I Nederlandene gjorde man heller ikke saaledes, idet Varerne øslfra
var mere besværede end Varerne vestfra, særlig var Korn, Flæsk, Smør
og andre Varer fra Kongens Lande saaledes besværede med Afgifter, at
det i Virkeligheden var det samme som ai forbyde Indførsel af dem. De
nederlandske Depulerede tilbød saa at ville tilfredsstille Kongen heri og
at ville stille Forslag i saa Henseende, men Juel erklærede, at han ikke
kunde indlade sig paa Forhandlinger derom paa Grand af deres store
Uendelighed. Naar man var færdig med denne Traktat, kunde de stille
rimelige Forslag, saa vilde Kongen erklære sig herpaa. Man blev da
enig om al lade denne Artikel udgaa. Bly og Salt vilde Nederlænderne
stadig ikke regne for Kontrabande, da de ikke stod i deres andre Frak
taler og efler Folkeretten ikke regnedes Ul Kontrabande\
Jens Juel mente nu, at Traktaten i del væsentlige var i Orden, men
de nederlandske Depulerede refste nu uformodet Vanskeligheder ved Be
stemmelsen om, al det skulde være begge Parter tilladt at kalde deres
Undersaatter iilbage fra den anden Parts Skibe, efter at der var udsledt
Avocatorier. De gjorde gældende, at de havde mange af Kongens Under
saatter paa deres Skibe, og de kunde derfor risikere, at Kongen tog saa
mange Folk ud af et nederlandsk Skib i Sundet, at det ikke kunde sejle
videre. Juel holdt fast paa Artiklen og henvisle til, at den jo var gen
sidig. De nederlandske Depulerede lovede da paany at forelægge Sagen
for deres Flerrer. Da Raadspensionær Fagel siden erklærede, at General
staterne umuligl kunde gaa ind paa Artiklen i dens nuværende Åffat
ielse, fordi England og Frankrig saa vilde kræve den samme Ret, hvilket
fuldslændig vilde ødelægge den nederlandske Handel, foreslog Juel at
tilfoje: dog maa det ikke ske fer 3 Maaneder efter Avocatoriernes Ud
stedelse og kun paa Skibe, der kommer paa Kongens og Generalstaternes
Bede og Strømme og i deres Havne.
Jens Juel sendte nu Baron Frederik Krag til Kongen med Udkastet,
saaledes som det nu var ændret, men gjorde opmærksom paa, at Art. 6
1 Juels Journal under 9/ie Juli (Nederl. C). Rei. fra Juel 12/22 Juli 1684
(Nederl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
