Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 1684. 5./15. Sept. Nr. 17.
om Udtagelsen af Folk af Skibene dog næppe vilde blive aniaget fra
nederlandsk Side 1. Det skulde dog snart vise sig, al der ogsaa var for
skellige andre Vanskeligheder at overvinde. De hollandske SLaler henviste
Spørgsmaalet om Afsluiningen af Traktaten til Generalslaterne, der dog
skulde forhandle med Byerne Amsterdam, Doordrecht, Rotterdam og
Hoorn derom. Allerede 2. Juli sendte Raadspensionær Hop i Amsterdam
ogsaa Juel et Brev, hvori han meddelte, at Traktatudkastet havde været
forelagt Deputerede af Byraadet i Amsterdam. Disse havde dog fundel
mange Punkter mærkværdige, og Borgemester Wiizen, der repræsenterede
Amsterdam i Generalslaterne, vilde senere forhandle med Juel derom-.
Den 25. Juli kom Borgemester Wiizen da ogsaa til Juel og meddelte ham,
at Pensionær Hop, der havde deltaget i de tidligere Forhandlinger, en af
de nærmeste Dage vilde komme tilbage for at reassumere Forhandlin
gerne, da der endnu var forskellige Vanskeligheder. Det drejede sig væ
sentlig om 3 Punkter: 1. Da efter Folkeretten frit Skib gør fri Ladning
og deres Traktater med Frankrig, Spanien og England ogsaa hævdede
det, maaite det ogsaa indføres i Traktaten med Danmark. 2. Nederlan
dene kunde ikke tillade Kongen ai holde Betjente i deres yderste Havne,
da det var mod deres Højhed og Frankrig, England og andre saa vilde
forlange det samme. 3. De kunde ikke tillade Kongen at tage Folk ud
af deres Skibe seiv efter Udstedelse af Avocatorier.
Jens Juel beklagede sig i stærke Ord over de nederlandske Depute
redes Optræden, saaledes al gaa fra det, som man allerede var bleven
enig om. Traktaten var jo blevet gennemgaaet Punkt for Punkt, og de
havde seiv opsai det Udkast, han havde sendt hjem. Det første af de tre
Punkter hørte slet ikke hjemme i denne Traktat, der kun drejede sig om
Tolden i Øresund og i Norge, men i en Traité de marine. Hvad det an~
det Punkt angik, kunde den Tilladelse, der herved gaves Danmark, ikke
paaberaabes af Frankrig, England eller andre, da Skibene her gik ind i
Havnene, hvor de kunde visileres, medens man i Øresund maaite tro
paa Skippernes Angivelser uden nogen Visitalion. Vilde man gaa ind
paa en saadan, kunde alt det andet udelades. Med Hensyn til det tredje
Punkt hævdede Juel ogsaa Kongens Ret, men mente ikke at kunne udtale
sig nærmere derom, før alle de Deputerede var samlede og man saa, om
der var noget Haab. I sin Relation til Kongen udtalte han, ot der sik
kert ikke var noget Haab om at faa Nederlænderne til ai gaa ind paa
Udtagelsen af Folkene seiv efter Udstedelsen af Avocatorier. Med Hensyn
til det andet Punkt, Kongens Ret til at holde egne Tjenere ide yderste Sø
havne, mente han, at man skulde nøjes med det, man kunde opnaa, noget
denne Gang og noget en anden Gang. Da der stod, al der allid skulde
fortoldes oprigtigl og retfærdigt, kunde Kongen til enhver Tid, naar del
1 Rei. fra Juel 16/ae Juli 1684 (Nederl. B). 2J. Hop t. Juel js (n. St.)
(Juels Journal).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
