Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17. 1684. 5./15. Sept. 315
ikke skeie, gaa til Aktion. Kongen burde ogsaa iage Hensgn tit de æn
drede politiske Forhold. Var det kommet til Krig mellem Frankrig og
Nederlandene, var disse sikkert gaaet ind paa alt, men nu var de mere
modige. De kunde ogsaa allid regne med Støtte af Sverrig og Brunsvig-
Lyneborg l.
I en Konference 28. Juli mellem Juel og alle de nederlandske Kom
missærer hævdede disse sidste meget slcerkt, at de absolut ikke kunde gaa
ind paa Art. 3 i den foreslaaede Form. At Kongen vilde holde en Be
tjent ved hver Søhavn, var helt at berøve dem deres Højhed; Frankrig,
England og Sverrig vilde saa kræve del samme, og dei vilde i Længden
helt ødelægge deres Handel. Juel bebrejdede dem paany stærkt deres
Handlemaade. Han havde sendt det af dem seiv opsatte Udkast hjem til
Kongen og vidste nu ikke, hvad han skulde skrive til denne, enten al de
gik fra deres Ord eller at han havde sendt uriglig Berelning. Det hjalp
dog altsammen intet. Nederlænderne gjorde foruden ved Art. 3 nu og
saa Vanskeligheder ved Artiklerne 7, 13 og 1 4. Ved Årtikel 3 bemærkede
de, foruden Protesten mod Kongens Betjente, at det let kunde ske, al en
Købmand pakkede JO Stykker Klcede ind i en Pakke, men kun angav 35
Stykker. Man kunde saa, naar Skipperen ikke vidste noget derom, ikke
straffe denne for Købmandens Forseelse. Man blev lilsidst enig om her
at sætte, at Købmanden i saadant Tilfælde af Admiraliietet straks skulde
dømmes Ul at betale Kongens Betjente tredobbelt Told. Da Nederlæn
derne absolut ikke vilde tillade Kongen al holde egne Betjente i deres
Søhavne, forlangte Juel, at Admiralitelerne, hvis der var Mistanke om,
at Skipperen holdt Konvojsedler iilbage eller at den nederlandske Kom
mis havde udeladl nogle, skulde give Oplysning derom, hvilket de neder
landske Kommissærer tog ad referendum. I sin Relation Ul Kongen ud
talte Juel, at der sikkert ikke kunde opnaas andet, end at Kommis’en i
den ydersle Søhavn, der skal være edsfæsiet, skal trække alle de Toldsed
leu, som Skipperen har faaet, paa en Traad, forsegle dem med sil Segl
og skrive derpaa, al Skipperen har faaet saa og saa mange Toldsedler.
saa der ingen kan holdes tilbage. I Art. 7 angaaende Havnepengene
vilde Nederlænderne have tilføjet,at de skulde betales som i gammel Tid.
Du opnaaedes tilsidst Enighed om al sætte: als teegenwoordigh betaelt
iwrl. I Art. 13 vilde Nederlænderne have tilføjet, at kun de Varer, som
var Kontrabande, skulde konfiskeres, i modsat Fald maatte hele Artiklen
udelades. Art. 1J ønskede de ligeledes udeladl eller tilføjet, at frit Skib
gør fri Ladning, ligesom der stod, at ufrit Skib gor ufri Ladning. Juel
mente, at det var bedst at udelade begge disse Artikler2.
De nederlandske Deputerede opsatte derefter et nyt Udkast, som
sendtes Ul Amsterdam til Betænkning. Efter at Amsterdam havde kon
1 Rei. fra Juel 5/s (n. St.) 1684 (Nederl. B). 2 Rei, fra Juel 8/s (n. St.)
1684 (Nederl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
