Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17. 1684. 5./15. Sept. 319
4
og Puntsedler tilbage, og i det hele skaffel bedre Sikkerhed mod Told
bedragerierne 1.
Christian V ratificerede ogsaa 20. Sept. den af Jens Jaet slutiede
Traktat 2 og sendte samme Dag Ratifikalionen tit Jaet til Udveksling.
Denne skulde anmode om, ai de i Traktaten omtalte skarpe Plakater
mod Bedragerier nu maatte blive udsledt og al Ådmiralitelskollegierne
maatle faa Ordre til at sende Kongen rigtige Eflerreininger om de Kon
voj- og Puntsedler, som udstedtes. Saasnart Kongen fik Udkast til det
nge Certer for Skibsmaalingen i Norge, hvilket Borgemester Hudde i
Amsterdam skulde udregne, skulde Juel faa nærmere Ordrer herom. Ind
lil det skete, vilde Kongen afskaffe den i 1669 indførte Divisor og lade
Skibene maale efter Traktaten 1666\
/ Nederlandene opslod der imidlertid straks Vanskeligheder for Trak
talens Batifikation. Allerede et Par Dage efter Underskrivelsen kom Borge
mester Witzen fra Amsterdam til Juel og fremførte forskellige Klager:
De. danske Fyr holdtes ikke ordentlig i Stand, skønt de nederlandske
Skippere betalte mange Penge dertil; der manglede Søtønder mange Ste
der; de nederlandske Skippere ønskede Frilagelse for at slryge for Kron
borg og ønskede i det hele el Reglement udstedt om Slrygningen. 1 Be
gyndelsen af Okt. rejste Juel til Amsterdam for at tale med Borgemester
Hudde om den ny Form for Skibsmaalingen i Norge og mærkede snart
baade af Hudde og van Beuningen, at Amsterdam vilde gøre Vanskelig
hedei ved at ratificere. Hudde lod forstaa, at Amsterdam vilde have ind
førl en udtrykkelig Bestemmelse i Traktaten om, at Trælastskibene i
Norge ikke maatte visiteres. Der stod nemlig i Art. 16, at Skibe, der var
ladede og visilerede i én Havn, men siden løb ind i en anden Havn, uden
dog at indtage Ladning dér, ikke paany maatte visiteres, og det syntes
at maatte medføre, at de iøvrigi var Visitation underkastede. Juel hen
uiste til Art. 10 i Traktaten 1666, hvori der stod, at de Skibe, der kun
indladede Trælast, ikke skulde visiteres, men indtog de ogsaa anden Last,
skulde de visiteres. Regien var nu, at alle indgaaende Skibe i Norge
blev visilerede, og det opgav Kongen sikkert ikke, men af udgaaende
Skibe visiteredes kun de, der havde andei end Trælast inde.
Eflei at Jens Juel i Midten af Oktober var vendt tilbage til Haag,
fik han af Borgemester Witzen nærmere Oplysning om, hvad Amsterdam
gjorde Vanskelighed ved. Det var først Visiteringen i Norge, som de vilde
have helt ophævet, og Ringpengene, som de vilde være helt fri for. End
videre var de bange for, at Udtrykket i Art. 11 „ofle andere commodi
leytew. skulde medføre, at man væltede Udgifterne til Havnene over paa
de nederlandske Skippere. Juel henviste atter til Art. 10 i Traktaten af
1666 og til, al de fleste Ringe ejedes af private Folk, der naturligvis vilde
1 Rei. fra J. Juel 6/», % 1684 (Nederl. B). 2 Geh. Reg 3 Chr V
t. J. Juel 2% 1684 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
