Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 1684. 5./15. Sept. Nr. 17.
have nogei for Benyttelsen af dem; del maalte Kongens egne Undersaatter
ogsaa give, og Skipperne kunde jo lade være al benytte Ringene. Juel
foreslog dog i sin Relation Ul Kongen, at denne skulde give Nederlæn
derne en Forsikring om, at del med Visilalionen i Norge skulde forblive
som hidtil 1 .
Senere kom Witzen og overgav Juel en skriftlig Memorial, indehol
dende ikke mindre end 19 forskellige Besværinger over Toldens Bereg
ning i Øresund, Vintold, Kornmaal, Forbud mod Indførsel af fremmede
Manufakturvarer, forskellige Accidentier, som Toldere, Toldskrivere og
andre beregnede sig, Fyr- og Bakepenge, Bjærgeløn, Forhøjelse af Land
tolden og Slrygningen i Sundet. Juel sendte disse Klager hjem, og efter
at de var drøftede i Konsejlet 25. Okt, henvistes de til Betænkning af
Rentekammeret, der i dei store og hele afviste de nederlandske Klager 2.
Det samme havde Juel slraks gjort og erklæret, al Traktaten nu ikke
kunde forandres, da Generalslaierne allerede havde ladet den trykke.
Eventuelle Forandringer maalte optages i en særskilt Artikel. Wilzen
havde derefter fremsat nogle Indvendinger af større Belydning: 1. I Til
fælde af Strid maalte Tolddirektøren i Sundet ikke være Dommer, da han
saa vilde blive baade Anklager og Dommer. Juel svarede dertil, al Told
direktøren heller ikke var Dommer, del var Kammeret eller deputerede
Kommissærer. 2. Nederlænderne vilde have samme Frihed til seiv al
udregne Tolden som Englænderne og andre havde. Juel svarede, al del
havde de jo ogsaa. Endvidere klagede Wilzen paany over Skriverpen
gene. Endelig meddelle han, at man fra nederlandsk Side ønskede ind
sat en Bestemmelse om, at Speyertraklaten skulde træde i Kraft, naar de
40 Aar, som den ny Traktat skulde gælde, var udløbne, hvis der da ikke
inden den Tid var sluttet en ny Traktat. Just mente, at del vilde være
latterligt nu at træffe Bestemmelse om, hvad der skulde ske om 40 Aar,
saa var Forholdene sikkert forandrede i begge Lande, og man maalte da
slutte en ny Traktat 3.
Senere havde Juel en Samtale med Byen Amsterdams Deputerede,
der erklærede, at de maatte forlange forskellige Ændringer og Tilføjelser
i Traktaten, forinden de kunde titraade Raiiflkalion af denne. Juel
gjorde dem dog straks opmærksom paa, al de havde gennemset og
forandret den saa tidt, at Kongen nu ikke vilde vide af yderligere For
andringer. Da de, ligesom fidligere van Renningen, begyndle ai tale om
Sundtoldens Urimelighed, svarede Juel, at det vilde være ridikult al ville
beslride Kongens Ret til at opkræve Sundtotden, i all Fald maalte den,
der vilde gøre det, have en lang Kaarde i Haanden og Jærnhandsker
1 Rei. fra Juel n/io, u/io 1684 (Nederl. B). 2 Rei. fra J. Juel 18/10 1684
(Nederl. B). Generalstaternes Memorial t. Juel og Rentekammerets Betænkning
derom (Nederl. AII. Akter og Dok. vedr. Forhandl. om en ny Toldtraktat
1683 — 85). 3 Juels Journ. under 24. Okt. (Nederl. C).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
