Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17. 1684. 5./15. Sept. 329
fungerende Præsident Amerongen, men søgte samtidig i Samtaler med
de ledende Medlemmer af Generalslaterne at overbevise disse om, at Kon
gen altid havde haft Retten til at dømme over de nederlandske Skippere,
der gjorde sig skyldige i Toldsvig, hvilkel disse dog bestred. Den 4. April
fik Jael Meddelelse om, at Provinsen Holland holdl fast paa, at Skipperne
skulde dømmes i Nederlandene, og samtidig meddelte Generalslaterne
ham, at han vilde faa Afskedsaudiens førstkommende Mandag den 6.
April. Forhandlingerne var dermed forbi. Den 6. April fandt Afskeds
aadiensen Sted, og 11. April forlod Jens Jnel Haag 1.
Under sit Ophold i Nederlandene fik Jens Jnel, der var Direktør i
vestindisk-guineisk Kompagni, Lejlighed til paa Kompagniets Vegne al
slutte en Overenskomst med nogle Handelsmænd i Amsterdam angaaende
fri Fart for disse paa Guinea og en anden med nogle portugisiske Jøder,
der mod Tildeling af visse Privilegier vilde bosætte sig paa St. Thomas.
Det efler Købet af St. Thomas og St. Jean 1671 oprettede vestindisk-gui
neiske Kompagni havde ikke haft synderligt Held med sig, og dels Han
del laa i Virkeligheden hell stille af Mangel paa Kapital. Kort efler Jens
Juels Ankomst Ul Nederlandene henvendte en Købrnand i Amsterdam Jan
Somer Nicolas sig til ham med Forslag om, at han og hans Medredere
vilde udrusle nogle Skibe fra Amsterdam til Guinea, hvorfra de skulde
returnere til København eller Gliickstadt. De vilde give en Rekognilion
af 2p. Ct. af Ladningens Værdi. Hvis Skibene vilde gaa fra Guinea Ul
St. Thomas med Slaver, skulde de ogsaa give en Rekognilion af 2 p. Ct.
heraf. Forslaget hjemsendles afJuel og drøfledes 28. Febr. paa Kompag
niets Participanters Forsamling, hvor det beslultedes, at man, da Kom
pagniet ikke foreløbig seiv havde Kapital til al drive Handel paa Guinea,
ikke vilde have noget imod, al der forundles andre fri Fart paa Guinea,
dog saa man helst, at del blev Kongens egne Undersaatter. Kompagniets
Direklorer skrev i Henhold hertil 25. Marts Ul Jens Juel, ai de fandt det
gjorte Forslag antageligl, hvis der kunde opnaas en vis Rekognilion, dog
maatte der fastscetles en vis Kapital, hvoraf der skulde svares Rekogni
lion i Guinea. Rekognilionen skulde betales med kurante Varer, som
Kompagniets Folk straks kan sælge, eller ogsaa skal der gives en bestemt
Rekognilion efter Skibets Størrelse. Kompagniel saa ogsaa gerne, at det
lillodes Kongens Undersaatter at deltage i Udredningen med en Fjerdedel
ellei en Sjettedel. De to p. Ct. af Slavehandelen skulde forstaas in natura,
og del skulde være friske og sunde Slaver. Forøvrigt overlodes det til
Jens Juel at slutte paa saa gunstige Belingelser som muligU.
Efter Modlagelsen af denne Skrivelse indledede Jens Juel nærmere
Forhandlinger med Jan Somer Nicolas og hans Medredere, og el Udkasl
1 Juels Journal. Rei. fra Juel 4A, 7A, 18A 1685 (Nederl. B.). 2 Ekstr.
af Direktørernes Skr. t. Jens Juel 25/s 1684 (Vestind.-guin. Kompagnis Partici
panters Resolutionsprot. 1671—90).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
