Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 1684. 5./15. Sept. Nr. 17.
opsattes, hvorefler de nederlandske Købmænd skulde giue en Rekogniiion
af 2 p. CL af udgaaende og 3 p. CL af indgaaende Varer af hvert Skibs
Ladning, dog mindst af 10,000 Rdlr. af huer Ladning. Af Slavehandelen
paa SL Thomas skulde beiales 2 p. Cl. af hvert Hundrede Slaver, hvilke 2
Slaver skulde udsoges af Guvernøren. Udkaslet indsendies 8. April af
Juel iil kongelig Approbation, og efter at det var overvejet af Kompag
niets Direkterer, billigede Kongen det og gav Juel Ordre til at slutte og
indsende Overenskomsten til Ratifikation’. Juel slullede derefter Over
enskomst (Nr. 10) med Jan Somer Nicolas 12. Maj og indsendle den til
Kongen, der ralificerede den 19. Maj 2.
Da Jens Juel i Jan. 1685 opholdt sig i Amsterdam, henvendle 2
portugisiske Jøder, Antonio Alurez Machado og Aron Lopez, sig iil ham
paa deres Nations Vegne og tilbod, at de mod Tilslaaelse af visse Privi
legier vilde fore ret betgdelige Kolonier til St. Thomas. En af Jøderne,
der havde været paa St. Thomas, forsikrede, at Øen var særdeles god,
langt bedre end Øen Barbados. I Øjeblikket var der ogsaa gunstige For
hold for en Kolonisalion. Der var til Amsterdam kommet 93 jødiske
Familier, der havde maaitet rømme fra Frankrig og nu søgte sig et nyt
Hjem. Da den nederlandske Guvernør i Surinam havde vist stor Haard
hed, var der ogsaa mange, som gerne vilde flytte derfrå til St. Thomas.
Jøderne forlangte: 1. Offentlig Religionsfrihed for sig. 2. Samme Præro
gativer og Friheder som Kongens egne Undersaalter, da de skal regnes
som saadanne. 3. Det skal være dem tilladt at have deres Boliger paa
Øen, naar de betaler de samme Afgifter, som Kongens andre paa Øen
boende Undersaalter. 4. De maa lade Skibe komme til sig fra de Steder,
de ønsker, og med de Varer, de ønsker, for at sælge dem til Indbyg
gerne paa Øen og luske med de Varer, som Øen frembringer, endvidere
have Ret til at handle med fremmede, naar de blot betaler Kongen hans
Rettighed af ind- og udgaaende Varer. Skibene maatte derefter med
deres Ladning vende lilbage til de Havne, de ønskede. 5. De skal have
Ret Ul frit al handle med fremmede fra de andre Øer uden at foruro
liges og have Lov til al sejle derhen, forudsat at det er Kongens Allierede.
6. Kongen skal give dem Pas til at sejle til de Havne i Guinea, som de
ønsker, for at købe Negere og føre dem til St. Thomas for at forsyne
deres egne Boliger med saadanne og sælge dem til Kongens Undersaalter
paa Øen. Ligesaa skal de have Ret til at handle paa alle de amerikanske
Øer, forudsat at det er Kongens Allierede. De Skibe, der fører Jøderne
til St. Thomas, maa sejle tilbage til Europa med Ladning til hvilken Havn
de vil, naar de betaler Kongen hans Rettighed.
Disse Forslag drøftedes af det veslindisk-guineiske Kompagni, der
1 Juels Journal under 9U 1684 (Nederl. C). Chr. Vt. J. Juel 29A 1684
(Geh. Reg.). 2 Juels Journal under 12/s 1684 (Nederl. C). Chr. Vt. J. Juel
19/s 1584 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
