Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17. 331
1684. 5./15. Sept.
6. Febr. vedtog, at Punkterne 1, 2, 3 og 5 kunde bevilges, naar Jøderne
bosatle sig paa Øen og viste sig Igdige mod Kongen og tro mod Kom
pagniet. Naar de havde bosal sig paa Øen, kunde de ogsaa som Kon
gens Undersaalter handle og vandle paa Øen som de vilde, naar de be
talte Kompagniel lilbørlig Retlighed af ind- og udgaaende Varer, men
Ret til med deres Ladning at sejle til hvilke Havne de vilde, kunde kun
bevilges dem i samme Udstrækning, som Kompagniel havde den, idet
dette ikke, uden at forhandle med de andre Øers Herskab derom, offentlig
kunde handle paa andre Sleder end Sl. Thomas og underliggende Øer.
Kompagniel kunde ikke bevilge dem Ret til at handle i hvilke Havne i
Guinea de vilde, men naar de først var blevne danske Undersaalter,
kunde der bevilges dem som andre Handel paa et Aars Tid paa Guinea
kgsten paa Kompagniets Pladser, ligesom del var bevilget Jan Somer
Nicolas, saalænge Kompagniel ikke seiv drev Handel dér1.
Jens Juel slullede derefter 6. Marts en Overenskomst med de to Jøder
og indsendte den til Kongens Ratifikalion. 74. Marts anbefalede Direk
torerne for Kompagniel at approbere Overenskomsten, og 21. Marts rati
fweredes den af Kongen (Nr. 18p.
Derimod lykkedes det ikke Jens Juel at komme til nogen Forstaaelse
med Generalstaterne angaaende de skyldige Subsidiepenge og Kongens
andre Prætensioner. Forhandlingerne herom var ret vanskelige, idet der
ikke alene skulde forhandles med Generalstaterne, men ogsaa med de
enkelte Provinser, der skulde betale hver sin Kvotadel. Jens Juel havde
begyndl med at forhandle med de enkelle Provinsers Deputerede for at
faa dem til at betale, men kunde stadig ikke faa noget afgørende Svar.
Generalstaterne skød ogsaa bestandig Spørgsmaalet om Betalingen af de
skyldige Subsidier ud, indtil Handelslraktaten var slutlel. Da dette var
skei 5. Sept., udbad Juel sig bestemte Ordrer hjemmefra om, hvorledes
han skulde føre Forhandlingerne om Subsidierne og de andre Prælen
sioner. Kongen lod derefter foretage en nøjagiig Opgørelse over sine
Fordringer. Efler Traktaten 1666 havde han 1,200,000 Rdlr. til gode;
da det i Traktatens Art. 7 var faslsat,al Subsidierne skulde høre op med
Ratifikationernes Udveksling, vilde man fra nederlandsk Side dog næppe
anerkende mere end 1,150,000 Rdlr. Heraf var betalt 1,04-7,059 Rdlr. Der
reslerede derefter i første Tilfælde 152,940 Rdlr. 58 Sk. + Renter for 16 Aar
122,336 Rdlr., i andet Tilfælde 102,940 Rdlr. 58 Sk. + Renter 83,336 Rdlr.,
ialt 185,276 Rdlr. 58 Sk. Jens Juel maatle, om fornødent, nøjes med det sidste
Beløb og endda tilsidst lade Renterne falde. Efler Traktaten 1674 havde
Kongen for Aarene 1674-76 ialt 1,116,665 Rdlr. til gode. Heraf var
betalt 824,022 Rdlr., saaledes at der endnu reslerede 292,643 Rdlr. Her-
Vestind.-guin. Komp. Participanters Resolutionsprot. 1671 —90. 2 Rei.
fra J. Juel Va, Vs 1685 (Nederl. B). Direktørerne t. Chr. V u/a 1685 (Vestind.
guin. Komp. Kopibog 1682—88. Fol. 94).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
