Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 20. 1688. 26. Juni/6. Juli. 371
gen paang havde anmodet om i Nederlandene at virke for Handelstrak
tatens Ratifikation, ai bringe en Forslaaelse i Stand, og tod, i Anledning
af ai han skulde have en personlig Sammenkomst med Prinsen af Ora
nien i Kleve, sin Gesandt i København Hoverbeck tilbgde Mægling i Så
gen. Kongen afslog dog i hoflige Former en ligefrem Mægling, derimod
vilde Kurfgrstens bona officia til Stridens Bilæggelse være ham kærkom
men. Kurfgrsten lalle ogsaa til den danske Gesandt, der var fulgt med
hl Kleve, om Mæglingen og erklærede, at han nu vilde lage fat paa Så
gen, da begge Parler var villige til at lade ham mægle. Han mente, at
Sagen kunde ordnes paa den Maade, at Nederlænderne kom til at betale
1 Rosenobel mere i Fold af hverl Mastelræ end før. Baade Kurfgrsten
og Lente talte med Prinsen af Oranien og Amerongen, der ledsagede.
Prinsen, om en Bilæggelse af Stridighederne, og de lovede begge at ar
bejde derfor uden dog al udtale sig nærmere. Da Lente derefler udbad
sig nærmere Ordrer for eventuelle kommende Forhandlinger, erklærede
Kongen, at han ikke kunde gaa ind paa igen al indføre den tidligere
Forloldning pr. Mast, men han vilde fremdeles lade det bero ved Told
rullen af 1645, naar blot Misbrugene afskaffedes. Han kunde heller ikke
gaa ind paa at overlade Domsmgndigheden over de nederlandske Skip
pere, der gjorde sig skgldige i Toldsvig i Øresund, Ul de nederlandske
Domstole. Derimod vilde han lade sig nøje med en rimelig Sum for
sine Pengefordringer paa Nederlandene\ Der kom dog forcløbiq ikke
noget ud af Kurfgrstens Mægling. Alt optoges nu af Christian V’s ube
sindige Angreb paa Hamborg, der bragle ham i el meget spændt For
hold Ul alle de nordtyske Fgrster, ogsaa Kurfgrsten.
I Slutningen af 1686 beggndle Nederlænderne seiv at røre ved Sa
gen, øjensynlig foranlediget dertil ved den nge Toldrulle. Den regerende
Borgemester i Amsterdam sendte Pensionær Hop til den danske Gesandt
krag for at sporge denne, hvilke Ordrer han havde modtaget angaaende
Kommercetraktaten, da man i Nederlandene aldrig havde faael noget
Svar paa de Elucidationspunkter, man i sin Tid havde overgivet Jens
Juel. Kongen henvisie til, al han havde forhandlet baade med Moering
og Goes derorn, men disse havde holdt fast paa den hollandske Doms
myndighed over de Skippere, der begik Underslæb, skønt man havde be
vist dem det aldeles urimelige deri, og de havde ikke villet stille andre
horslag. Da det var det enesle Punkt, hvorom der Ul Slut havde været
lemghed, kunde Kongen ikke forstaa, hvorledes man i Nederlandene
kunde paaslaa, at man ikke havde faaet noget Svar2.
Borgemester de Vries fra Amsterdam og Pensionær Hop foreslog siden
at vedtage en særlig Artikel om Domsmgndigheden, hvorefier det med
„/ Ch"; V J - H ’ Lente ,5/7 ’ ’2/8 ’ 5/« 1686 (Geh, Reg.). Rei. fra Lente 23A,
+ l la °rg B) - 2 ReL fra Fr‘ Krag 6/„ 1686 (Nederl. R). Chr V
t. Krag 18/n 1686 (Geh. Reg.).
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
